Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ligheten ved begynnelsen av en sak«"). Ja, kan man tro Dr.
Smedal, saa var Grunden til, at man fra norsk Side fandt denne
uklare Aftale antagelig, væsentlig den, at der var »full grunn til
å søke å undgå at en rettssak blev forcert frem på dette tidspunkt.
Saken var nemlig ennu ikke moden for en avgjørelse, og det var
også skjedd begivenheter, som man nok kunde ønske å ha noget
på avstand, før man tok en tvist med Danmark om
suverænitetsforholdet«. Og han tilføjer yderligere: »Det er antagelig
overvejelser av denne art, som har ledet vor delegasjon til å strekke
sig langt for å hindre et brudd«*).
Man maa fra dansk Side være Dr. Smedal taknemlig for denne
aabenhjertige Tilstaaelse. Og man forstaar let, hvad han mener
med, at Sagen dengang fra et norsk Synspunkt endnu ikke var
moden for en Retssag, thi i 1924 var der endnu ikke én eneste
norsk Fangstmand midlertidigt bosat i Østgrønland — selv den
traadløse Radiostation i »Myggebugten « stod i 1924 ubesat! Og deit
er ogsaa vel forstaaeligt, at Norge ikke var helt ivrig efter at gaa
til Retssag i Haag allerede i 1924, paa et Tidspunkt altsaa, da
Udenrigsminister Ihlens Erklæring om, at den danske Regerings
Planer vedrørende Suveræniteten over hele Grønland ikke skulde
møde Vanskeligheder fra Norges Side, endnu var i frisk Minde.
Norge ønskede altsaa kun at vinde Tid, indtil man ansaa Tiden
for moden til igen at rejse Tvisten om Suverænitetsspørgsmaalet.
Og i 1931, da man i Ly af Østgrønlandstraktaten havde faaet
oprettet et passende Antal norske Fangststationer i Østgrønland,
ansaa man aabenbart fra norsk Side Tiden for moden. Saa kom
den norske Stats-Okkupation i det saakaldte Erik den Rødes
Land, hvorpaa Danmark kun kunde svare med en Stævning til
Haag.
Nu ligger det udenfor denne Afhandlings Plan at gaa nærmere
ind paa hele dette Suverænitetsspørgsmaals mange Sider,
deriblandt dens rent folkeretlige — dette overlader jeg til
Proceduren i Haag. Her skal jeg kun trække Linjerne op for,
hvorledes dette Spørgsmaal ligger ud fra et historisk-statsretligt
Synspunkt.
Det vil af den historiske Fremstilling fremgaa, at naar der
8) Smedal, Opgjør, S. 99.
3) Smedal, Oppgjør, S. 98.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
