Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
om at bebygge den Del af Østkysten, der overhovedet var
beboelig for Mennesker — for hvide Mænd eller for Eskimoer. Det
har Danmark da ogsaa gjort. Efter at Gustav Holm i 1883—84
havde foretaget sin berømmelige Konebaads-Expedition til
Østkysten fra Kap Farvel til 66 Gr., hvorved en hidtil ukendt
Eskimostamme fandtes, og hvorved tillige det endelige Bevis blev ført
for, at den gamle Østerbygd ikke havde ligget paa Østkysten,
blev i 1894 ved Gustav Holms Initiativ den første Koloni paa
Østkysten, Angmagssalik, anlagt. Og senere i 1925 anlagdes under
Ledelse af Einar Mikkelsen den anden Eskimokoloni paa Østkysten,
Scoresbysund. Dermed var Kolonier anlagte paa Østkysten paa
de to eneste Steder paa denne barske Kyst, hvor overhovedet en
fast menneskelig Bebyggelse synes mulig. Og vel er det, ligesom
paa Vestkysten, kun Eskimokolonier med enkelte danske
Familjer, der bor her. Men til Gengæld er det virkelige faste Kolonier
— begge nu forsynede med Radiostationer —, hvor Familjer har
slaaet sig ned for at føre hele deres Tilværelse dér, og ikke som
i de siden Østgrønlandstraktaten af 1924 oprettede norske
Fangststationer, blot enkelte mandlige Fangere, der efter faa Aars
Ophold i Landet afløses af andre, uden at nogen af dem endnu har
vovet at slaa sig ned dér for bestandig med Kone og Børn.
Hvad mere i Retning af effektiv Besiddelsestagelse kan man
i Virkeligheden forlange af Danmark for at hævde sin
Suverænitet i disse ensomme og saa vanskeligt tilgængelige Polaregne? Den
Lære er vel i den allernyeste Tid blevet opstillet, at selv, hvor det
drejer sig om et øde Polarland, skal der, for at Suveræniteten
kan siges effektivt at være hævdet, saa vidt muligt overalt i
Landet være ansat Mænd med Politimyndighed, som er i Stand til at
øve en »varig og virkelig Kontrol med Landet«). Men vilde man
virkelig kræve en saadan Lære rigorøst gennemført i Praxis, saa
vilde det næsten komme op ved Siden af et Krav om, at alle
Kyster i Verden skulde være spækkede med Kanoner for at
Statshøjheden over Søterritoriet virkelig effektivt kunde siges at være
hævdet.
12) Jfr. Gustav Smedal: »Erhvervelse av statshøjhet over polarområder:«,
1930, S. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>