Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Begejstring lykkedes det ikke at føre Opdagertogtet til Østkysten
igennem.
Der maatte derfor gaa et mangeaarigt, møjsommeligt og ofte
livsfarligt Opdager- og Udforskningsarbejde forud, inden det
lykkedes at lære den vældige Østkysts Hemmeligheder saa godt at
kende, at Sejladsen nu paa sine Steder i de faa Uger i
Eftersommeren, da Storisen overhovedet tillader at komme ind til Land,
regelmæssigt hvert Aar kan foregaa uden større Vanskeligheder.
Og endda kan det til Tider være farligt nok endnu. Da saaledes
Norge i 1922 havde gjort sit første Fremstød i Østgrønland ved
uden indhentet Tilladelse fra dansk Side at anlægge en
midlertidig Radiostation i den saakaldte Myggebugt — et Skridt,
hvorimod der strax fra dansk Side blev nedlagt Protest — saa
omkom den lille Stations Mandskab, da det i 1923 skulde hjem til
Norge for at afløses af et nyt, paa Vejen i Skrueisen, saaledes, at
Radiostationen ikke blev besat igen før i 1925, da der ved
Østgrønlandstraktaten af 1924 var blevet aabnet fri Adgang for
Nordmænd til at anlægge saadanne Radiostationer.
I det aarelange store Udforskningsarbejde i Østgrønland har
mange udmærkede fremmede Videnskabsmænd taget virksom og
fremragende Del, deriblandt ogsaa enkelte norske, ligesom ogsaa
mange dygtige norske Fangstmænd har indlagt sig stor
Fortjeneste derved. Men det største og mest vedholdende Arbejde er dog
her ganske naturligt gjort fra dansk Side af Mænd som Graah,
Ryder, Gustav Holm, Amdrup, Mylius Erichsen, Einar Mikkelsen,
J. P. Koch, Knud Rasmussen og Lauge Koch. For ikke at synes
partisk, skal jeg anføre, hvad en Nordmand som W. Werenskiold
i 1926 udtalte i det norske Tidsskrift »Samtiden«. Han anfører
her først, at Grønlands Østkyst er 3000 km lang og først er
blevet nærmere kendt i de sidste 100 Aar, og udtaler derefter: »Av
de 3000 km har danskerne kartlagt de to tusen, engelskmænd,
svensker og tysker resten. Og det er at mærke, at i disse strøk
er opdagelse og kartlægning det samme«. Og han tilføjer, at mens
Nordmændene i de sidste 37 Aar har haft mest »fangst-trafik
langs kysten«, har Danskerne »uten sammenligning gjort mest
for at undersøke landet«.
Først efterhaanden som det lykkedes at faa den saa
vanskeligt tilgængelige Østkyst nærmere undersøgt, kunde der være Tale
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
