Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XV. Den norske Expansionstrang og Grønlandssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
andre Ting, baade paa Norges Trang til forøget Fangst og
Næringsdrift udenfor Norge og paa flere Ting endnu.
Af disse andre Ting, hvorpaa man altsaa fra norsk Side
undertiden vil bygge Norges Ret til Grønland og eventuelt
Færøerne, er der en enkelt, jeg et Øjeblik maa dvæle ved. Jeg skal
gaa let henover, at man undertiden ogsaa synes at ville slaa paa
en Taknemlighedgæld fra dansk Side, fordi der var en
Nordmand behjælpelig ved Folkeafstemningen i Slesvig i 1920, og han
var Danmark venlig. »Da avstemningssonene i Slesvig skulde
bestemmes, « udtaler Dr. Smedal, »var en Nordmann med å
fastsette disse, og det er blitt erkjent fra dansk side, at han stilte
sig forståelsesfull overfor Danmarks sak«”*). Og det samme slaar
ogsaa Prof. Skeie paa’). Men med al Anerkendelse af Hr. Heftys
venlige Holdning i 1920 — nogen Ret for Norge til Okkupation
i Grønland eller Pligt for Danmark til at afstaa Grønland og
Færøerne kan dog ikke vel bygges derpaa.
Derimod er der et andet Punkt, ogsaa vedrørende Slesvig,
som man har gjort ikke ringe Brug af fra norsk Side i Kravene
overfor Danmark. Naar Danmark i 1920 fik Nordslesvig tilbage,
saa vilde det, mener man, ikke være mere end billigt, om Norge
nu fik Grønland og eventuelt Færøerne og Island tilbage. Ja, det
sidste vilde endog langt mere stemme med Ret og Billighed.
Thi da Danmark i 1864 maatte opgive Slesvig-Holsten, da var,
udtaler Dr. Smedal, Uretten langt fra saa grov som Uretten mod
Norge i 1814—21. »Danmark var gjenstand for et brutalt angrep,
men det var ingen uærlighet med i spillet«*°). Paa samme Maade
udtaler Prof. Skeie: »Uagtet Danmark ikke hadde deltat i krigen
mot Centralmagterne krævet og fik den danske stat tilbake
landsdele, som retsgyldig var avstaaet til Preussen efter krigen i 1864.
Danmark kunde vel for anstændighetens skyld neppe engang ha
gjort nogen indvending mot selv at bøte paa den uret, som blev
begaaet i 1814 o.s. v.«**).
28) Smedal, Opgjør, S. 50.
29) Igennem en som den sidste Paragraf i hans Skrift optaget Udtalelse
af Prof. Sebelien, se S. 104, hvor det med spærret Tryk fremhæves, at
»norske menn var behjelpelig med å gjenforene Nordslesvig til Danmark.,
39) Smedal, Opgjør, S. 50.
31) Skeie, S. 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
