Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XV. Den norske Expansionstrang og Grønlandssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
XV. Den norske Expansionstrang og Grønlandssagen.
Efter at jeg nu omsider er naaet til Vejs Ende med min
Udredning af Grønlands Stilling til Norge og Danmark før og nu
— en Udredning, som, haaber jeg, paa væsentlige Punkter kaster
et nyt Lys over Udviklingen — skal jeg endnu en Gang vende
tilbage til den norske Statsminister Kolstads skarpsindige og
aabenhjærtige Festtale i Hamar den 6. Sept. 1931.
Den norske Statsminister udtalte her, som tidligere anført,
at det var ikke blot den norske Expansionstrang, som skabte
det, der i Øjeblikket skiller mellem Danskere og Nordmænd, men
medvirkende dertil var ogsaa noget inde i Historien, »fortrængte
Komplexer«, som han kaldte det, det norske Folks
»Selverindring« om de tabte gamle norske Udbygder, og han haabede
paa, at Haagerdommen, hvad Udfald den end vil faa, vilde virke
som en »national Psykoanalyse«, der endeligt vilde befri Norge
for dette Kompleks. Da jeg ikke er slet saa sikker paa det sidste,
hvor ønskeligt det end vilde være, har jeg efter Evne søgt at
virke til Fortrængning af Komplexet ved gennem en ny
Gennemgang af Historien at vise, hvorledes det virkelig gik til baade,
da Norge vandt og da Norge igen tabte de gamle Udbygder.
Men tilbage bliver af det, der i Øjeblikket skiller Nordmænd
og Danskere, det, som Statsminister Kolstad nævnede først: den
norske Expansionstrang. Og den maa jeg derfor til Afslutning
ogsaa sige nogle Ord om.
Thi Statsministeren havde utvivlsomt Ret i, at deri ligger den
første og dybeste Grund til det, der skiller. At det nemlig ikke
alene er de fortrængte historiske Komplexer, den dybe Følelse
af den skammelige »Uret«, der blev begaaet mod Norge i 1814,
og som saa lidt oprørte Datidens Nordmænd, at den mod
Danmark i de Dage allermest uvenlige Nordmand, Nicolaj
Wergeland, i 1816 næsten ringeagtende talte om »disse ringe
Levninger« af de gamle norske Skatlande, som Danskerne beholdt for
sig selv’), det fremgaar deraf, at man fra norsk Side foruden
paa en formentlig historisk Ret vil bygge Norges Ret til at
okkupere, hvad man ønsker af Øst- og Vestgrønland, paa adskillige
27) Se foran S. 110.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
