Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XV. Den norske Expansionstrang og Grønlandssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Expansionstrang. Det er det, der genlyder i Handagards
manende Ord: »Skal vi aldrig mere have lov til at have vort eget
udland som vi fører vore egne varer til og henter vore egne
varer fra? Vi har dog engang havt det saaledes — dengang vi
var et virkeligt folk og førte en virkelig selvstændig og norsk
udenrigspolitik «°). Og det er det samme, der genlyder i Prof.
Marstranders Ord, naar han i sin begejstrede Anmeldelse i
»Tidens Tegn« af Prof. Skeies Bog kræver en kraftigere norsk
Udenrigspolitik og udtaler Forvisningen om, at Prof. Skeies Skrift —
som jeg i det foregaaende oftere har tilladt mig at kritisere —
vil samle alle Nordmænd »i kravet om en politik overfor
Danmark, som med lang sikt og fast haand varetager våre interesser
i Grønland og i våre gamle biland Island og Færøierne i den
utstrækning det er forenelig med disse landes statsrettslige
stilling.«
Nu bør man kun have al Respekt for et Folks sunde og
naturlige Expansionstrang, og man kan kun føle den største Beundring
og Sympati for den enestaaende Energi, hvormed Norge driver
Fangst og Fiskeri langt borte fra de hjemlige Strande baade
højt mod Nord i de arktiske og langt mod Syd i de antarktiske
Farvande. Det er et kækt og dygtigt Folk, der viser sig deri, et,
der værdigt slægter sine dristige og eventyrglade Forfædre paa.
Og at Nutidens Nordmænd ligesom de gamle Landnamsmænd
vil tage ubesat og ingen anden Magt tilhørende Land i Besiddelse
— omkring Nordpolen eller Sydpolen — det kan ingen fortænke
dem i.
Men til Gengæld bør Norge ogsaa respektere den ligesaa
naturlige Trang hos andre Nationer til at holde fast paa, hvad
de regner for deres eget. En Stormagt som Japan med en stadig
voxende Million-Tilvækst af Indbyggere indenfor et forholdsvis
snævert Landomraade kan vel henvise til sin naturlige
Expansionstrang som en Slags biologisk Nødvendighed og pukkende
derpaa trods Folkeforbunds- og Kellogg-Pagt fortsætte sin
Expansion i Mantschuriet. Men en saadan biologisk Nødvendighed til
at udvide sig udenfor sine Grænser kan dog næppe siges at
foreligge for Norge med dets forholdsvis ringe Befolkning, indenfor
34) Handagard, S. 27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
