Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XV. Den norske Expansionstrang og Grønlandssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
et vældigt, utvivlsomt langt fra helt udnyttet Landomraade. Og
Prof. Halvdan Koht har derfor ogsaa i Tilknytning til et Citat
af Henrik Wergeland med Føje tilraadet sine Landsmænd at
søge at genvinde de tabte gamle Skatlande i Norge selv).
En resolut og hensynsløs Udenrigspolitik overfor Danmark
kan vel lyde tiltalende for rasktænkende Mænd som Prof.
Marstrander og Prof. Skeie. Men det vilde ikke blot gaa ud over
det gode Sammenhold i Norden, som vi nært beslægtede nordiske
Folk hidtil har været saa stolte over, og som der mere end
nogensinde er Trang til i de onde Tider, som Verden efter alle
Solemærker gaar imøde. Men er det ogsaa sikkert, at en saadan
norsk Udenrigspolitik vilde krones med Held? Thi godvilligt giver
Danmark dog ikke op. Og hvad vilde Norge selv i bedste Fald
kunne vinde derved? Frivilligt gaar Island ikke til Norge, og
Færøerne utvivlsomt heller ikke. Og hvorledes den grønlandske
Befolkning ser paa en Tilslutning til Norge, fremgaar
tilstrækkeligt af de Protester mod Østgrønlandstraktaten, som begge de
grønlandske Landsraad gav Udtryk for i 1924. Og selvom
Befolkningen i Vestgrønland er en Blandingsrace, halvt eskimoisk
og halvt dansk, — imod denne Befolknings Ønske og Vilje vil
vel et lille Kulturfolk som det norske dog næppe forsøge at
trænge ind i Landet.
Og endelig, hvortil den hele Aktion? I Østgrønland har
Nordmænd jo allerede ved Østgrønlandstraktaten af 1924 faaet al
den Adgang, de kan ønske, til at slaa sig ned og drive Fangst
og Næringsvirksomhed i Landet — noget stort kan det aldrig
blive til, hvor meget man end vil puste det op til. Thi det aller
meste af det Land, som overhovedet er nogenlunde tilgængeligt,
er et fattigt Land og ikke et Land for hvide Mænd, men højst
for Eskimoer. Og selv i Vestgrønland, naar det engang aabnes
helt, og selvom Kvægavl og Faareavl drives i større Stil end nu,
er det da sikkert, at der vil blive Udkomme for saa ret mange
Tusind flere Mennesker end de 15,000, der allerede bor der,
og som Danmark ikke vil kunne tillade fortrænges eller
udryddes? Og desuden, paa de gamle norske Skatlande, Island og
Færøerne, er der jo allerede aabnet for norsk fredelig Expan-
35) Koht, »Det Grønland, vi miste«, S. 41.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
