Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anhang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
kunde derfor ved Overgangen fra det 14de til det 15dt
Aarhundrede mecl Rette siges af en samtidig, at »der.
folkelige Lidenskab for at tale Fransk, som havde her
sket før »Stordauen« (grete deth 1348)T siden den Tic
har gaaet noget tilbage.« Den første betydelige Frugl
af Omslaget var, at det under Edward III 1362-—6£
blev bestemt, at Engelsk (den midlandske Dialekt) skulde
bruges ved Domstolene (ved pleadings) istedetfor Fransk
Men det varede længe, før Fransk ophørte at være
Administrationens Sprog, og der findes som bekjendt
endnu Levninger af Fransk i den officielle Sprogbrug.
At Normannisk-Franskens Indflydelse börtovei
Tiderne har fremkaldt Resultater, der i en mærkelig
O-rad ligner dem, der i Norge er fremkaldt af
Dansk-Norsken, derpaa vil kunne anføres adskillige Exempler.
Der er bl. a. endnu en pudsig Overensstemmelse mellem
de franske Familjenavnes Stilling i England og
dedansk-tyskes i Norge. Et rent eller forvansket fransk Navn
gjør en i England mistænkt for at være af »god Familje«.
Men ligesom det nu er længe siden Franskens
Herredømme, saaledes indtager de franske Navne ikke længere
en saa bred Plads i det engelske Kulturliv, som de
dansk-tyske endnu gjør i Norge.
Efterat Forsøget paa at gjøre Fransk til
»Generalnævner« var mislykket, foregik der et langvarigt og —
mærkelig nok — tildels bevidst Arbejde paa at finde
Generalnævneren for de engelske Dialekter. Et kuriøst
Exempel paa, hvordan Stillingen var, leverer én Fortale
til Caxtons Oversættelse af Virgils Æneide, trykt 1470,
der (oversat) lyder saaledes:
»Jeg tror nok, det ikke vil behage somme Herrer,
der før har dadlet mig og sagt, at jeg i mine
Oversættelser havde rare Udtryk, som ikke kunde forstaaes
af den gemene Mand, og ønskede,, at jeg skulde bruge
gamle og hjemlige Udtryk i mine Oversættelser. Gjerne
vilde jeg tilfredsstille alle, og derfor tog jeg for mig en,
gammel Bog og læste i den. Men dens Engelsk var saa
raat og bredt, at jeg ikke godt kunde forstaa dea.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
