Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xlv Bidrag til ett Dunst Psalmchiftorie.
det hellige Guds Ord, og det ikke aleneste i Kirkerne, eller til vore Naboers, men og i vore Huse
dagligen ove, hore, lrese, tænke og tale Guds Ord, at det jo kunde vel rodfreftes i vore Hjertet-, saa
at ingen Fristelse eller Forfølgelse undryiier os det i nogen Maade.
For det andet, efterdi at mange omgaaes saa med Guds Ord, at de enten ikke forstaae det,
men lrrse eller fjunge det uflitteligen nted en forfængelig Mundilanmrer (ligesottt hine Papistiske
Præster·, Munke og Nonrter fremsnurre deres Læsning og Sang, den de ikke forstan heller og vatt-
bruge det til nogen Keetteri og falsk Lærdan at bestyrke,"sont Payisterrte, Gjendobere, Salramenterer,
Antinomi og andre Sophister og Svar-mere gjem —- da vil Paultts at vi ikke saaledes, nten i al
Viisdotn skulle Christi Ord annammeog beholde, saa at vi det rettelige og grundelige forstaa, og
deraf slitteligen lcere at kjende Gud, lige som hatt sig der udi aabenbarer hader, hvem og hoad han
er, og hvad hans Villie er imod os, hvad han haoer ladet sin enbaarne Son lide og gjore for vor
Skyld, og hoilkett ubegribelige Naade og Gaver han os ved hannem skankerz hvad han igjen
udkræver af os, at vi tro, gjore eller lade og lide skulle, og at Guds Son som er Faderens Aoyos
det er, evige Ord og talende Person, vil ved dette lydelige og mnndeligeOrd, som pradikes, hores
og troes, vare kraftig udi os, som det horr, lcere og tro, og i vort Levnet efterfølge, og give os sin
Hellig Aand, som opteender i os Lys, Trost, Liv og Glæde, og opvækker vore Hjerter til at vi
begynde at elske Gud og vor Næste 2r.; og at den hellige Trefoldighed vil saa bo og bygge altid
og evig hos alle dern, dette hans Ord bevare, Johan. 14.
For det tredie lcerer Par-lus, at det er ikke den ringeste Maade til at rigelige oe christelige
bruge, ove, formere og bevarse Guds salige Kundstab iblandt os, at vi det have med sfjjonne Rint
befattet udi Psalmer og Lovsange og aandelige deilige Viser, som vi skulle sjunge for Herr-en af
Hjertet, det er af en Hjertetrs Tro og Tillid til Gud, i vor Hertses Jesu Christi Navtt, med den
Agt, at vi ville love og prise Herren, os indbyrdes til Opbyggelfe og Forbedring for HMMk ak
vi som sjnnge om de aandelige Ting, kunde og faa den Hellig Aands Forsimtd og Trest i vore
Hjerter. Guds Ord er i sig selv den allerlifligsie Musica, som giver Troft og Liv midt i Dodsens
Rod og rettelig kan fryde Hjertet; men naar der kommer en sod og liflig Sang og Melodi dertil
(som er ogsaa Guds synderlige Gave) da faaer denne Sang en ny Kraft og gaaer dybere ind i
Hjertet, saa at Texten, som er saagodt som Sangens Sjæl, rører Hjertet meer og glemmes ikke
lettelig. Derfor befinde vi at dett Hellig Aand ogsaa bruger adskillige Riinr og Vers udi de bibelske
Psalmer og Lovsange; som vi ntaa see udi Moses Lovsang, Jobs Historie, Salornons Bøger,
Jeretniee Begrcedelse, udi Esaiae« Michre, Habakuk, og Daniels Sang, og besynderlig udi den hellige
Digter-o og liflige Harreslaaers i Israel, Konning Davids Psalnter. Jomfru Maria, Zacharins,
St. Hrrno Baptistes Fader og hiin gamle Sirneon have ogsaa af den Hellig Aands Rorelse i det
nye Testamente priset vor Herre Jesutn Christrrm rued deres hellige Lovsange·
De hellige Apostler desligeste og siden den hellige christelige og adostoliskeKirkehave samtlige-ti
i deres Forsamling sjunget deilige Lovsange og aandelige Viser (1 Cor. M, Enh, 5, Arta. 2, H,
Jak. S) itent den Hovedsrnaud Plinius Seenndus skrev af sit Latt, i det Aar efter Christi Fedsel
110, hjem til Keifer Trajanunr, om de Christne, al han ikke kunde besinde nogen grove Last hos
dem; men naar de for-samledes aarle for Dagen, da pleiede de samdreegteligen at sjunge deres
Gttd Christo en Lovsang. Ont denne Sædvane taler og Justinus Martyr, Cleutens, Eusebius,
Niteforus og Angustinns.
Thi at eftersonr de Christne i Osterlandene og Grækenland brugede christelig Sang paa deres
Maal, saa toge de Christne i de Vesterlande, besynderlig udi Jtalien, Exempel af dem at digte og
bruge christelig Sang i deres Forsamling, saa at i de sire hundrede Aar fra Tertulliani indtil Gre-
gorii Magtti Tid blev mange gudelige Vers as Cypriano, Juveneo, Laetantio, Prospero 2t., des-
ligest mange sijonne Hymner af Hilatio, Ambrofio, Damaso, Prudentio, Sedulio rc. digtet, den fattige,
brdrooet og adspredt·e Christendotn tilTrost og Underviisnirtg imod densiore Forfølgelse og mange Kjett-
ters Svarmeri. Og det er meerleligt, at Hierouymus digted dett Bekjendelfe om deri hellige Trefoldig-
hed: Gloeiil palri ci. iiiio cl spirilui suncl0, sicut erat in principio, et- nurrc ctsernper otiu
sont-in sooularsurn, nurcu« Det er: Æt"e væt—e Grtd Fader og Sou og Hellig Aand, sont har-er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
