Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LVl Bidrag til en Dansk Psalniehistorie.
Udsendinge fra Brødremenigheden. Denne sidste erklære Udgiverne, er samlet »af
Kingos« Brorsons, spontoppidano og den Ny Danske (Giildhergø) Psalmebog, saint
af Rami Sange og de Evangeliske Brudeemenigheders Psalmebog«, men det er dog
fornemmelig af den sidste, og dens værste Feil er iøvrigt dens prosaiske Tøi-hed-
(see Nr. 932-43). —
Var det syttende Aarhundrede et Stillestands, saa blev det attende et Veilæ-
gelseø-Aarhundrede, hvori det forriges grundmurede Arbeider skulde prøves. Tre
Forsøg gjorde man paa at omstube den Kingoske Psalmebog, et omtrent i hver
Menneskealder, som hver havde sin særegne Smag. Deii blev, saa at sige, prøvet
baade i Hede, i Blæst·og i Vandflod, men alle. Forsøgene mislykkede-s, forsaavidt
som den endnu har sine Tilhængere, og dernæst atter de Tider er komne, da alle
Kyndige ere enige om at den bærer Prisen for sine Medbeilere, forsaavidt disse
give Nyt. Aontoppidans Forsøg er al Haver værdt, men fortrænge den gamle Psal-
mebog kunde det ikke, og Slesvigs Exempel viser, man skulde neppe ønske, at deii
havde gjort det. Ved Christian den Sjeites Død mistede den sin bedste Stytte, og
der reiste sig snart Stemmer imod den. Under Fredei·ik den Femte, Klopstocks ophøiede
Beskytter, da alle Kunster og Videnskaber fik et friere Opsviiig, fandt den saakaldte
oplyste Deel af Folket baade Kingos og Brorsons Sange fattige ved Siden ad
»Meosiadens« høie Flugt, og de der meente det godt med Christendommen og nied
Sorg saaeAndagten kolnes tænkte, at kunde man faae »seraphiske« Kirkepsalmm vilde
den nok lue op igjen. Det varspassionseoneerterneg Blomstertid, hvor man forvex-
lede æsthetisk Nydelse med religivs Opbyggelse, men Tiden viste man kunde ei
engang bygge Marinorkirkee, endsige »Marmertrapper til Himlen-« Der gik dog
imidlertid en Deel Aar hen endnu, inden man prøvede paa at indføre den nye
Psalmesmag i Kirkerne-, og det var først efter at Straensee var styrtet, at den nye
Regjering vendte sin Opmærksonihed derhen. Det hedder i Fortaleii tilspsalmebogen
af 1778 at Kongeii selv har befalet Statgsekretaer Guldherg og Bisiop Harlio at
gjøre Samlingen, og selv har foreskrevet dem de Regler, de· skulde følge, saavel i at
antage nye, som i at vælge og rette de gamle. Imidlertid kan der vel neppe være
Tvivl om atFoeslaget er udgaaet fra Guldbei·g selv, ligesom ogsaa han har haft
den vigtigste Deel i Værket. Vi have saamange andre Foranstaltniiiger fra samme
Tid der bære Vidne om at de ere udgaaede fra den Mand, hvis «Øiemed det var
at gjøre Danmark christeligt, dansk og videnskabeligt-», men soin ikke klart saaeTidene
Brøst, og lovede sig formeget af vedlige Indretiiingrr.1) Saaledes meente han da
ogsaa, at der kunde raades Bod paa den vorende religiøse-Kulde og Tomhed i
Husene ved en bedre Bibel«oversirttelse, i Kirkerne ved Psalmer der mere svarede
til Tidens Smag. Thi »det gik Christendommens danske Talgmeend som de tydske,
de vilde ikke troe, atTidens Aand var uchristelig i Grunden, men at den kun ved
Enkiltee Brøde vai- fornemt, og at man kunde omstemine den, ved at lcempe sig
ester den i visse Dele. De hørte og selv til dereeTidsalder, og fandt derfor mere
Behag i den Klopstockske end i den gamle christelige Poesi, thi hiin gjemte Kløgt og
i) Grundtvigd Verdenskroiiite 1812 S. 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
