Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv i Rusland. 241
Søsteren, saa at Tanja ikke kunde skjelne hendes
Ansigtstræk.. Men Dostojevskis Ansigt saå hun
tydeligt — det var blegt og ophidset, og han
holdt Anjutas Haand i sine Hænder, medens han
bøjede sig frem imod hende og talte i den liden-
skabelige, hviskende Tone, som Tanja kjendte saa
godt og elskede saa højt.
»Min lille Due, Anna Ivanovna, forstaar De
da ikke, at jeg kår elsket Dem fra det første
Øjeblik, jeg saå Dem; ja allerede tidligere, da
jeg læste Deres Breve, havde jeg en Forudfølelse
deraf. Og det er ikke som en Ven, jeg holder
af Dem, nej, jeg elsker Dem lidenskabelig, af
hele mitt Væsen ==
Det sortnede for Tanjas Øjne. En Følelse
af bitter Ensomhed, af blodig Forurettelse greb
hende pludselig; alt Blod syntes at fare til hendes
Hjærte og skød derpaa i en glødende Strøm op
til Hovedet.
Hun slap Portieren og styrtede ud af Værel-
set. Bag sig hørte hun Larmen af en Stol, som
hun havde væltet. is
»Er det dig, Tanja?" raabte Søsterens op-
skræmte Stemme. Men hun svarede ikke. og
standsede ejheller, før hun naaede ind i deres
Soveværelse i den anden Ende af Huset, yderst
i den lange Korridor. Da hun havde faaet Døren
lukket bag sig, begyndte hun strax iz7n Fart at
i 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
