Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Noget andet bliver det, om Udvalget overalt er det
rette. Der komme vi som sagt ind paa en Skjønssag,
og det er allerede berørt, hvad der gjøres for at give
Vilkaarligheden det mindst mulige Raaderum. Skulde det
trods al anvendt Omhu vise sig, at betydeligere Navne
forbigaas, da kan dette ikke forsvares, men bedes
velvillig tilgivet i Betragtning af Opgavens Omfang
og den menneskelige Ufuldkommenhed. Den modsatte
Anke, at Navne medtages, som ikke bør findes her,
vil rimeligvis lettere fremkomme, men vil ogsaa have
ulige mindre at sige. Da Regelen: hellere for mange
end for faa blev opstillet, var det med det samme
givet, at Grænsen nedad oftere maatte overskrides;
men den Fejl, at saaledes et og andet Navn med urette
kommer med, tør vel regnes til de smaa.
I geografisk Henseende skal Lexikonnet omfatte
ikke blot det nuværende Kongerige Danmark med
dets Bilande, men ogsaa dets nu tabte Lande indtil
Afstaaelsen samt Norge under dets nøje Forening med
Danmark fra Aaret 1537 til den endelige Adskillelse i
Aaret 1814. Følgelig medtages de Skaanske Provinser
indtil 1658 og Slesvig indtil 1864, medens paa den
anden Side Island og Færøerne først falde inden for
Værkets Omraade fra Aaret 1537. Disse Grænser maa dog
jævnlig overskrides ved Overgangstiderne. Saaledes
maa Artiklen om en Nordmand, hvis Liv falder baade
før og efter 1537, omfatte hans Virksomhed ogsaa
før dette Aar, ligesom ikke heller Kielerfreden
1814 skal overskære Biografien af en dalevende
Nordmand. Spørgsmaalet bliver i begge Tilfælde, om
vedkommendes Betydning enten efter 1537 eller før 1814
er stor nok til, at den uden Hensyn til foregaaende
eller efterfølgende Begivenheder medfører hans
Optagelse i Lexikonnet, og besvares dette Spørgsmaal
med et Ja, maa Artiklen indeholde en Fremstilling
af hans hele Liv, dog saaledes, at den Del af det,
som egentlig falder uden for Værkets Plan, behandles
mere kortfattet end det øvrige.
At Norge saaledes er taget med for Tidsrummet
1537—1814, behøver næppe noget Forsvar. Det er ikke et
Forsøg paa at ville lade Norge for disse Aarhundreder
rent gaa op i Danmark, som om dets bekjendte Mænd da
ligefrem ere at betragte som danske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>