Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi dette lader sig saa meget mindre gjøre, som
der i Følge den nys givne Forklaring vil blive
medtaget adskillige Nordmænd, hvis væsentligste
Betydning falder efter 1814. Men ligesom enhver
Formodning om paa den Maade at ville tilegne sig Norge
formentlig tilstrækkelig afvises ved Bogens Titel,
der udtrykkelig nævner de norske Biografier ved
Siden af de danske, saaledes er det paa den anden
Side en Umulighed at skille de to Folk ad for den
lange Periode, da deres Skæbne paa det nøjeste er
sammenvævet, da deres Digtere og Forfattere alle yde
Bidrag til den fælles Litteratur, da deres Sønner
blande Blod paa de samme Valpladser i Kampen mod
den fælles Fjende, da Kjøbenhavns Universitet er
begge Rigers Højskole, og da en fælles Embedsstand
er spredt over begge Lande. Langt snarere vil man
bebrejde Udgiveren, at Planen ikke er bleven udvidet
til at omfatte ogsaa Norge fra Oldtid til Nutid,
saa at det var blevet et dansk-norsk biografisk
Lexikon. Saa tiltalende en saadan Tanke er, saa store
praktiske Vanskeligheder ere imidlertid forbundne med
dens Udførelse. Allerede i sin nuværende Udstrækning
stiller Lexikonnet saa store Fordringer til Udgiverens
Tid og Kræfter, at det maatte synes mere end voveligt
at forøge dem, thi allerførst maatte det dog haves for
Øje ikke at foresætte sig et Maal, som vel tog sig
smukt ud, men om hvis Gjennemførlighed der med Føje
maatte næres Tvivl. Hertil kommer, at et Forsøg fra
Udgiverens Side paa at faa en norsk Medredaktør, der
kunde overtage hele den norske Del, strandede. Naar
Spørgsmaalet da blev det, om det gik an at lade Norge
uden for den egentlige Fællestid ligge hen, syntes
det hævet over enhver Tvivl, at Svaret maatte blive
bekræftende. Lige til Unionstiden er Berøringen mellem
de to Riger med Undtagelse af de fjendtlige Sammenstød
saa ringe, at der i og for sig ikke er nogen Grund
til for dette Tidsrum at samle Biografierne af begges
betydelige Mænd paa ét Sted; Forlangendet om, at ogsaa
svenske Mænd skulde medtages, vilde omtrent være lige
saa berettiget. Fra 1380 til 1537 stiller Forholdet
sig vel noget anderledes, men Udviklingen er dog meget
forskjellig i de to Lande, og de Mænd, der gribe ind
i begges Historie, ere paa faa nær enten danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
