Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personnavnenes Vedkommende i det hele mere gammeldags
Regler. Den ældre Tids Navne, som man staar
friere overfor, gjengives med den Retskrivning,
der for en Menneskealder eller to siden saa at
sige var den eneraadende, altsaa f. Ex.
Carl, Christian, Claus, Philip, Steen, medens
den nyere Tids Navne staves paa den Maade, som
deres Ejermænd have brugt og bruge. Da man i
Danmark i det hele, hvad Navne angaar, temmelig
har holdt paa det gamle, opnaas der ved denne
Fremgangsmaade, at Personer af samme Navn
(Efternavn) mindre skilles ad; helt undgaas
dette dog ikke, da nogle i den nyere
Tid have anvendt de moderne Retskrivningsregler
ogsaa paa Efternavne (Clausen — Klavsen), men at
gjennemføre én Retskrivning af alle Navne vil paa
det nuværende Standpunkt næppe være tilraadeligt.
Ved gamle Familienavne anvendes den Stavemaade, som de
endnu blomstrende Familier selv bruge. —
Artiklerne skulle slutte med litterære Henvisninger,
for saa vidt — men ogsaa kun for saa vidt —
der i Litteraturen eller paa et nærmere betegnet
Sted i et Arkiv eller en Haandskriftsamling
findes samlet en Del Oplysninger om vedkommende,
for at den, der ønsker at faa nærmere
Underretning, kan vide, hvor han skal søge den.
Ved betydeligere Personer vil det ikke engang altid
være nødvendigt at nævne alle Monografierne
om dem, men det vil undertiden være tilstrækkeligt at
henvise til et Par af de vigtigste, hvorved der ikke
alene spares Plads, men navnlig vindes det, at
den søgende faar en bestemt Anvisning, hvad der kan
have større Værd for ham, end om han sattes til
at vælge mellem en hel Del ham maaske lige
ubekjendte Skrifter og Afhandlinger. At ville
anføre alle eller blot de fleste af de Kilder,
hvorpaa Fremstillingen er bygget, vilde i Regelen
føre meget for vidt og give Værket en Karakter,
som det ikke er beregnet paa at skulle have.
Mangen Artikel beror paa dybtgaaende
Arkivundersøgelser eller er en Mosaik af talrige
spredte Notitser i trykte Skrifter, og mangt
et Træk skriver sig fra mundtlig Overlevering; at
dokumentere alt dette vilde være en Umulighed.
Med andre Ord: Citaterne maa nærmest opfattes
ikke som Kildeangivelser, men som Henvisninger.
At der imidlertid bliver nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
