Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aall, Jacob, 1773-1844, norsk Godsejer, Politiker, Historiker og Statsøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Justitsraad, Bogholder Laur. Nyeland S. i
Kjøbenhavn.) For den store Arbejdsstok vare de begge
som en Fader og en Moder, og med aabent Øje for alle
nye Forbedringer indførte A. ved Jærnværket en mere
rationel Drift, der i de paafølgende trange Tider
bidrog meget til at lette ham den tunge Kamp.
Ved Krigens Udbrud i 1807 bragtes A., ligesom
de fleste øvrige norske næringsdrivende, i en
vanskelig Stilling. Men uden at ænse de store
Farer, der truede hans egen Økonomi, udfoldede
han en storartet Virksomhed for at hjælpe alle,
der vare afhængige af ham, ja, den hele Befolkning
i stor Omkreds, og med den yderste Anspændelse af
sin hele Kredit lykkedes det ham at holde sin egen
Virksomhed gaaende og tillige redde mange andre ved
at holde den truende Hungersnød borte fra dem. Mellem
de mange, der paa denne Tid arbejdede for Norges
Providering efter offentligt og privat Initiativ,
indtager A. saaledes en fremragende Plads. Hans
Virksomhed i denne Henseende bragte ham i Forbindelse
med Grev Herman Wedel Jarlsberg, i hvis Hænder den
interimistiske Regeringskommission havde betroet
den øverste Ledelse af Norges Forsyning med Korn
og andre Levnedsmidler. Begges Opfatning af Landets
fortvivlede Stilling faldt i det væsentlige sammen,
og da A. gjentagne Gange havde udtalt sin Beklagelse
over Regeringens for Norge faretruende Politik, blev
han i Avg. 1809 af Grev Wedel indviet i de Planer, som
da næredes om at løsrive Norge fra Danmark og indgaa
en ny Forening med Sverige; men uagtet A. tidligere i
samme Aar havde opfordret Regeringskommissionen til
at istandbringe paa egen Haand et fredeligt Forhold
til England, nægtede han at følge Greven i hans endnu
mere vidtgaaende Planer. – Ved Oprettelsen af det norske Universitet skjænkede
han en betydelig Sum til dettes Grundfond.
Paa Rigsforsamlingen paa Ejdsvold i 1814 mødte
A. som første Repræsentant for Nedenæs Amt og var der
Talsmand for Anskuelser, der ikke oprindelig havde
haft hans Hjærtes Sympathier, men om hvis Rigtighed
under de forhaandenværende Omstændigheder hans Fornuft
havde overbevist ham. Ikke alene de rige Ungdomsminder
og talrige personlige Venskabsforbindelser knyttede
ham til Danmark; ogsaa af økonomiske Grunde var det
for ham som norsk, i det andet Rige privilegeret
Jærnværksejer en betænkelig Sag at slutte sig til
den nye, af Grev Wedel (ogsaa en stor Jærnværksejer)
forfægtede Unionspolitik. Men han ofrede alle Hensyn
paa sig selv og egne Interesser, idet han bøjede sig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
