Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aall, Jacob, 1773-1844, norsk Godsejer, Politiker, Historiker og Statsøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den almindelige Situation og de Krav, den stillede
til hans og hans Landsmænds Resignation. Paa dette
Grundlag blev han Medlem af det Parti, der under
Rigsforsamlingen forlangte, at Prinsregenten fremfor
alt skulde oplyse Nationen om dens sande Stilling,
og som i Betragtning af denne ønskede en Forening
med Sverige. Anskuelser som disse betragtedes
i Øjeblikket som Svaghed, og A. maatte med sine
Meningsfæller udstaa mange bitre Forfølgelser,
der har sat sine Spor i de Bemærkninger, han strax
efter nedskrev om flere af sine Kolleger. For øvrigt
var han paa Ejdsvold Medlem af Værnepligtskomiteen,
og som Medlem af Konstitutionskomiteen havde han sin
Andel i Grundlovens hurtige Istandbringelse.
Om Høsten 1814 skal han fra Grev Wedel have modtaget
Tilbud om at indtræde i den nydannede Regering, hvad
han dog afslog. Derimod mødte han som Repræsentant
for Nedenæs Amt paa alle Storting til og med 1830
(alene med Undtagelse af det i 1824); valgt til
Medlem af Stortinget i 1839, maatte han paa Grund af
nedbrudt Helbred undslaa sig. Som Stortingsmand var
det især i de praktiske Spørgsmaal, hans Indflydelse
gjorde sig gjældende. Han bidrog saaledes i 1816
til, at Stortinget ophævede den under Navn af
Ejdsvolds-Garantien bekjendte, af Rigsforsamlingen
paatagne Forpligtelse til at indløse Rigsbanksedlerne
efter en Kurs af 375 Procent. I alle økonomiske
Spørgsmaal raadede han til forsigtig og langsom
Fremgang uden at overanstrænge Landets Kræfter. I den
nye norske Bergværkslovgivning har han en væsentlig
Andel, ligesom han viede Sølvværket paa Kongsberg en
betydelig Interesse og havde store Fortjenester af, at
denne Rigdomskilde paa ny kunde aabnes for Landet. Som
offentlig Mand var A. altid Fredsvennen, der søgte at
indtage det mæglende, forsonlige Standpunkt, samtidig
med at han stedse var tro mod sin Overbevisning og
med Mandighed kæmpede for denne.
Som Forfatter og Mæcenat udfoldede A. en betydelig og
flersidig Virksomhed. Foruden at Werlauffs Udgave
af Vatsdæla Saga (1812) og Bjørn Halldorssons
islandske Lexikon (1814) ere trykte paa hans
Bekostning, har han selv oversat og udgivet Snorre
Sturlassons norske Kongesagaer (1838-39) samt derhos
leveret nogle i Tidsskrifter og Aviser trykte mindre
Sagaoversættelser. Hans Hovedværk er «Erindringer som
Bidrag til Norges Historie 1800-15» (I-III, 1844-45;
2. Udg. i et Bind ved C. C. A. Lange, 1859). Derhos
har han lige fra Begyndelsen af Aarhundredet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
