Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Nicolai Abraham, 1743-1809, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejde. Hvad jeg kan gjøre for Dem, kan De lide paa,
skal ikke blive forsømt.» A. kunde med Sandhed udtale
disse Ord; men man synes dog at mærke igjennem dem
et Sind, der ingenlunde glemmer sig selv for Vennens
Interesser, men tager den Opgave at virke for dem som
et Stykke Arbejde, der tiltaler hans stolte Energi,
hans Lyst til at sætte sin Vilje igjennem. Desuden var
han overdrevent lidt følsom i sin Udtryksmaade, som da
han i et Brev af 17. Jan. 1804, rent i forbigaaende
og midt inde mellem andre Ting, melder Thorvaldsen
– hans Moders Død! («Om De ikke allerede véd det,
vil jeg herved lade Dem vide, at Deres Moder er død
og begraven for en 14 Dage siden; naar Deres Fader
trænger, kommer han til mig, og jeg giver ham den
Understøttelse, jeg formaar, som jeg for Fremtiden
skal vedblive for Deres Skyld.») Intet Under, at
Thorvaldsen baade ved Indholdet og Formen af denne
Meddelelse følte et Stik i Hjærtet, som i længere Tid
gjorde ham bittert stemt mod A. Og dog var det A., som
i Gjerningen ogsaa havde hjulpet her, i det han havde
lagt de fornødne Penge ud til Moderens Begravelse. Han
brugte senere det Udtryk, at han havde «betalt hendes
Begravelse»; men af et Brev fra Gotskalk Thorvaldsen
ser man dog, at det denne Gang var et Laan.
Vi fremdrage dette Træk exempelvis til
Oplysning om hans Handlemaade i rent menneskelige
Anliggender. Ligesom hans Kunst har hans personlige
Væsen baaret Præg af Viljens og Intelligensens
Overvægt over den umiddelbare Følelse. Han har
desuden vistnok manglet en vis naturlig Ynde, været
haard og kantet af Væsen ligesom af Figur, kold,
arrogant og bydende i sin Tale, selv hvor han mente
det godt. Deraf forstaar man let, at han har stødt
an imod manges Egoisme, hvilket atter tilstrækkelig
forklarer, at han selv er blevet udskreget som en stor
Egoist. Paa hin Tid, da den offentlige Stemme kun
gjorde sig lidet gjældende om Kunstens Anliggender,
maatte Kritiken lige saa vel som Kunsten mest udøves
fra oven, fra Akademiet og dets styrende Mænd. Sikkert
har mangt et lille Kunstneræmnes Indbildskhed
vaandet sig for hans hvasse, spodske Ord og ment sig
berettiget til at jamre over, at han ingen Rival
vilde taale ved Siden af sig, selv om vedkommende
aldeles manglede Evne til at blive hans Rival. Om
han end «fra Karakterens Side var mindre anset»,
saa har han dog sikkert i det mindste været anset
for at have Karakter, hvilket ikke er nogen ringe Ros.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
