- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
60

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abildgaard, Terkel, 1498-1564, Præst - Abildgaard, Timme Lauridsen, -1314, Ridder - Abildgaard, Tyge, -1284- - Aboe, Thøger, 1745-1806, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han immatrikuleret ved Universitetet i Rostock og
har mulig ogsaa taget Magistergraden sammesteds. 1530
fik han en kirkelig Virksomhed i Aarhus (vistnok som
Vikarius) og blev senere tillige Rektor ved Domskolen,
i hvilken Stilling han erhvervede sig en betydelig
Anseelse som fremragende Skolemand. Han var en af
de Mænd, som i Aarhus arbejdede for Reformationens
Fremme, hvorfor han 1537 indkaldtes til Forhandling
om Kirkeordinansens Affattelse. Blev den første
evangeliske Sognepræst ved St. Clemens’ Domkirke i
Aarhus og var tillige Kannik sammesteds. Han døde
5. Avg. 1564 (ikke 1567, som der jævnlig siges) i
sit 66. Aar. Gift med Gertrud Sørensdatter. Han er
Stamfader til den borgerlige Slægt Abildgaard.

A. S. Wellejus, Oratio de vita et obitu Jo. Pet. Grundith, Bl. O 5.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter II, 669. 700.
Poulson, Cat. past. dioec. Aarh. p. 14 f.
Kirkehist. Saml. II, 587.

H. F. Rørdam.

Abildgaard, Timme Lauridsen, –1314, Ridder,
en Broder til ovenanførte Niels A., var kongelig
Kammermester. Han var med paa Toget til Sverige 1309
og maa i Begyndelsen ingen Ulydighed have vist,
eftersom Kongen modtog hans Kavtion for Broderen;
men senere rømmede han ikke blot hjem, men havde
endog søgt at forlokke Kongens lejede tyske Tropper
til Affald. Derpaa var han en af Hovedmændene for den
nørrejyske Almues Opstand 1312 og blev ligesom hans
Broder 1314 dømt til at miste Liv og Gods. Kongen
vilde lade ham hænge, men lod sig dog bevæge til at
lade ham slippe med at miste Hovedet. Han skrives til
«Markgaard», det nuværende Margaard i Vigerslev Sogn
i Fyn.

Huitfeldts Krønnike. Suhm, Hist. af Danmark XI.

J. Kinch.

Abildgaard, Tyge, –1284–, var den sønderjyske
Hertug Valdemars Drost 1284 og maatte Aaret efter
dele sin Herres Fangenskab, da Erik Glipping lod
ham paagribe og fastholde paa Søborg Slot, hvorfra
de kom ud 1286. Derefter skal T. A. samme Aar af
Hævnlyst have deltaget i Sammensværgelsen mod Erik
Glippings Liv, som vel heller ikke var Hertugen
ganske ubekjendt. Rimeligvis er han død kort efter;
thi saa vidt vides, findes han ikke senere omtalt.

Suhm, Hist. af Danmark X.

J. Kinch.

Aboe, Thøger, 1745-1806, Søofficer, er født
14. Sept. 1745. Efter at have gjennemgaaet
Søkadetakademiet udnævntes han 1766

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free