Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aboe, Thøger, 1745-1806, Søofficer - Abrahams, Charles Julius Sophus, f. 1838, Arkitekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Sekondlieutenant. Som ung Officer,
under Struensees Ministerium, blev
A. Interims-Ekvipagemester paa Holmen, hvilken
Stilling han rimeligvis har naaet gjennem
Struensees Protektion. Da Struensee blev styrtet ved
Hofrevolutionen i Aaret 1772, var A. iblandt dem,
der bleve fængslede paa Grund af deres personlige
Bekjendtskab til den faldne Minister, men den
indledede Undersøgelse førte for hans Vedkommende
kun til det Resultat, at han blev frifunden og atter
løsladt. Admiralitetet fandt dog, efter at denne Sag
var sluttet, Anledning til at beordre Lieutenanten til
at opholde sig i Udlandet for et Tidsrum af 2 Aar,
dog uden noget Tab i Henseende til Stilling eller
Lønning. A. forlod som Følge heraf sit Fædreland,
sagde foreløbig Farvel til sin Stilling i Marinen
og gik i hollandsk Tjeneste. Her skal han under
Søkrigen imellem Holland og England have spillet en
fremtrædende Rolle og i Ostindien udmærket sig saa
meget ved Forsvaret af de hollandske Etablissementer,
at han blev udnævnt til hollandsk Admiral. Efter at
Freden var sluttet imellem de to stridende Magter,
tog A. sin Afsked og vendte igjen tilbage til
Danmark. Her kom han imidlertid ikke til at spille
nogen Rolle i Marinen; vel blev han i 1786 udnævnt til
Kapitajnlieutenant og avancerede i 1789 til Kapitajn,
men videre kom han ikke, og han forlod snart igjen
Tjenesten. En medvirkende Aarsag hertil var den
Omstændighed, at hans betydelige Formue, som han
havde medbragt fra sit Ophold i Holland, ved Uheld og
andres Skjødesløshed var gaaet tabt. For at ingen af
hans Kreditorer skulde lide noget Tab, gik han nu som
ældre Mand til Søs som Koffardikapitajn i det Haab
atter at tjene sig en Formue og døde 27. Nov. 1806
paa Hjemrejsen til Kjøbenhavn fra Batavia efter faa
Dages Sygdom. Han var gift med Maria van der Spuy.
Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 83 ff.
O. Lütken.
Abrahams, Charles Julius Sophus, 1838-93,
Arkitekt. Født i Kjøbenhavn 2. Juni 1838, Søn af
nedfr. nævnte Not. publ. N. C. L. A., Student 1857,
gjennemgik han Kunstakademiet, fik Afgangsbevis
1866 og vandt den lille Guldmedaille 1870. Foruden
adskillige Villaer og Etagehuse har han tegnet
Sparekassen i Hillerød, Fyrtaarnet paa Stevns,
Gurrehus 1883 og Mullerup Herregaard 1886. A.’s
kunstneriske Naturel har ikke tilstrækkelig Ballast
til at magte større monumentale Opgaver, medens en
let Haand og en livlig Evne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>