- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
65

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, 1789-1847, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ham underlagte Hærkorps om sig, tog Prinsen af
Hessen ikke i Betænkning dertil for sit Vedkommende
at lade Valget falde paa den unge Kapitajn, uagtet
de øvrige Magters Repræsentanter næsten uden
Undtagelse hørte til de højeste Rangklasser. Det
er sandsynligvis for at sætte A. i Stand til des
bedre at hævde sin Stilling under disse Forhold,
at Frederik VI haster med fra Hjemmet 1821 at
sende ham Udnævnelse til Kammerjunker. 1817 blev han
Ridder af Danebrog. A. befandt
sig øjensynlig vel i disse fornemme Omgivelser
og var selv Gjenstand for megen Opmærksomhed. I
Wellingtons Hovedkvarter i Aachen delte han Bolig
med Fyrstbiskoppen af Thurn-Taxis, og da Wellington
kort før Okkupationens Ophør i Eftersommeren 1818
foretog sin sidste Inspektionsrejse, ses A. at have
været ham en stadig Ledsager paa denne.

Med Troppernes Hjemkomst 1818 var den sidste Bevægelse
af det krigerske Røre, der havde karakteriseret
Aarhundredets Begyndelse, forsvunden, og A. var for
Resten af sit Liv udelukkende henvist til Fredens
Gjerning, om det end derfor ikke blev fredelige
Dage for ham. Som Faderen før ham var det navnlig
Undervisningsfaget, han kom til at hellige sine rige
Evner, og i hvilket han ogsaa i flere Retninger blev
banebrydende. Den «indbyrdes Undervisning» stod da paa
Dagsordenen. Frederik VI interesserede sig levende
for Indførelsen af dette ejendommelige, oprindelig
af Englænderne A. Bell og J. Lancaster i større Stil
udviklede Læresystem – der som bekjendt gik ud paa
ved Hjælp af et meget detailleret Apparat af Tabeller,
der hængtes op paa Væggene i Skolestuen, at anvende de
viderekomne Skolebørn som Lærere for de mindre langt
fremskredne –, idet Kongen deri saa et Middel til at
afhjælpe det lavere Skolevæsens Brøst og til at skaffe
Almuen Undervisning uden at gjøre for store Fordringer
til Lærernes Dygtighed og Antal; men han stødte paa
Modstand hos Skoledirektionen og savnede Manden til
at sætte det i Scene. Denne fandt han i den hjemvendte
A., der i Frankrig havde sat sig ind i Systemet og nu
med Energi kastede sig over den foreliggende Opgave
og blev en ivrig Forkæmper for Sagen. Der blev strax
i en af Kaserneskolerne i Kjøbenhavn anstillet Forsøg
med Methoden, denne Prøveskole blev i Foraaret 1819
udvidet til en «Normalskole» med A. som Forstander,
og senere paa Aaret bleve samtlige Hærens og Flaadens
Skoler unddragne den almindelige Skoledirektions
Tilsyn og stillede under en særlig militær Direktion,
i hvilken A. var Sjælen, med det specielle Formaal
at fremme den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free