Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abrahamson, Joseph Nicolai Benjamin, 1789-1847, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indbyrdes Undervisning. A. indtraadte s. A. i en
Kommission, der skulde undersøge Undervisningsmethoden
nærmere, udarbejdede i den følgende Tid dels alene,
dels i Forening med andre Tabeller og Vejledninger til
Brug ved Undervisningen og udgav sammen med daværende
Amtsprovst P. H. Mønster i Ringsted, senere Biskop i
Aarhus, et større Værk om den indbyrdes Undervisnings
Væsen og Værd (3 Dele, 1821-28). Ved sin personlige
Indflydelse hos Kongen udvirkede han tillige,
at den indbyrdes Undervisning blev optagen som et
Hovedfag paa Seminarierne, og at disses Forstandere
og første Lærere indkaldtes til Normalskolen for der
at lære den rette Anvendelse af Methoden, ligesom
han blev bemyndiget til at kontrollere den Fremgang,
Systemet gjorde paa Seminarierne, og give Rapport
derover til Kongen. Lærere, Præster og Provster fik
derhos det strængeste Tilhold om nøje at paase,
at de fra Normalskolen givne Forskrifter i alle
Detailler fulgtes og overholdtes. Ved denne rastløse
og ihærdige Virksomhed lykkedes det A. efterhaanden
at faa Methoden indført i over 2000 af Landets
Almue- og Borgerskoler, men i det han ogsaa vilde bringe den
højere Undervisning ind under sit Omraade, skød han
over Maalet; fremragende Mænd som Grundtvig, Ørsted,
Clausen, Fader og Søn, bekæmpede i Tale og Skrift
Systemet som sløvende og aandløst, og Avtoriteterne
paa Skolevæsenets Omraade fandt sig kun med den
største Uvilje i dette nye Udslag af Adjudantvælden og
i den næsten ubegrænsede Magt og Myndighed, «den røde
Bisp», som A. kaldtes, paa deres Bekostning sad inde
med, og som han ikke altid haandhævede lempelig eller
hensynsfuldt. Det er næppe troligt, at A., hvor stærk
han end var med Kongen som Rygstød, i Længden vilde
have kunnet besejre denne Modstand; nogen egentlig
Styrkeprøve kom det dog ikke til, thi forinden havde
Kongen kaldet ham til et nyt Hverv, men betegnende er
det, at da A. fratraadte sin Stilling ved Normalskolen
og i Skolekommissionen, var det, som Livskraften
af den indbyrdes Undervisning svandt med det samme,
indtil Systemet ved Slutningen af Trediverne ganske
stedtes til Hvile sammen med den gamle Konge.
Et andet Undervisningsomraade, hvortil A. knyttede
sit Navn, nemlig Oprettelsen af den militære Højskole
1830, blev af langt mere indgribende Betydning. Ideen
hertil er sandsynligvis udgaaet fra ham, og han tog
i hvert Fald en fremragende Del i den hele Ordning,
der paa en glimrende Maade bestod sin Prøve. Skolens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
