Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancher, Peder Kofod, 1710-88, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være Jurist, indtil han med Møje har sammenskrevet
saa meget, som «ungefær kan udgjøre den sædvanlige
Størrelse af en Fortale». Hans Dannelse var derfor
mere af den lærde Art. Theologien, som han havde
studeret i sin Ungdom, synes dog først at have
sysselsat ham stærkere i Slutningen af hans Liv. «En
Mand ved Gravens Bred skriver dette», hedder det
i Afhandlingen om «Den fornuftige Gudsdyrkelse»
(1781), «for at have Tanker for Øje, som han kan
føre med sig ind i Evigheden.» Derimod var han
vedblivende optaget af Filosofien, men var dog ikke
nogen spekulativ Natur, i det han ogsaa her altid
havde et praktisk Maal for Øje. Efter vidtløftig
at have kritiseret Wolffs Mening om Dyrenes Fornuft
slutter han med at lade den Ting staa ved sit Værd og
indskærper Menneskene de Pligter, Fornuften paalægger
dem. Bryder han en Lanse med Bayle om det Spørgsmaal,
hvor vidt Lysten til det gode eller Afsky for det onde
virker stærkest hos et Menneske, sker det af Hensyn
til Besvarelsens Betydning for Sædelære, Naturret
og Statskunst. Fra dette praktiske Synspunkt er
det særlig Sæde- og Retslæren, der interessere ham,
og skjønt han godtgjør Kjendskab til forskjellige
Folks fremragende Tænkere i ældre og nyere Tid, er
det dog fortrinsvis den Wolff’ske Filosofi, der da
herskede i Tyskland, som han har dyrket, og hvis brede
demonstrative Methode har sat mindre heldige Spor i
hans ældre Disputatser. A.s Syslen med økonomiske
Spørgsmaal har affødt en Afhandling om Handelen,
som ikke frembyder videre Interesse.
Hans retsvidenskabelige Belæsthed fremgaar
tilstrækkelig af hans «Anvisning for en dansk Jurist»
(1755), som er et ligefrem Mønster for en juridisk
Encyklopædi, hvorfor den ogsaa nød den sjældne Ære
at udkomme i anden forøgede Udgave (1777).
Naar A. i sine akademiske Skrifter paa ganske
unødvendig Maade glimrer med sin udbredte Læsthed,
følger han derved kun Datidens Skik. Dens akademiske
Frembringelsesform var Disputatsen, som A. ogsaa
benyttede. Men Pligten til regelmæssig at disputere
var mindre yndet af Professorerne, og dette bidrog
vistnok til, at Disputatserne jævnlig vare mindre
gode. Blandt A.s Disputatser findes ogsaa hans
svageste Arbejder. Bedst lykkede ere de politiske,
særlig de, hvori han forsvarer den dansk-norske
Regeringsform mod Datidens revolutionære
Tænkere. Rousseau er ham bekjendt, i det der
f. Ex. blandt A.s Excerpter paa det kgl. Bibliothek
findes Uddrag af hans «Discours sur l’inégalité»,
men han nævnes dog kun i forbigaaende. Derimod fører
A. en udførlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
