Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancher, Peder Kofod, 1710-88, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og dygtig Polemik mod Montesquieus Skrift «De
l’esprit des loix». Mindre tilfredsstillende ere hans
privatretlige Afhandlinger. De, som henhøre til den
almindelige Del, yde intet Udbytte af den trættende
Vandring gjennem Theser og Scholier, og selv hans
tingligretlige Konkurrenceafhandling om Præskription
er i Form og Indhold forfejlet. De arveretlige
Afhandlinger, f. Ex. om syvende Mands Grænsen,
som han senere omarbejdede og afsluttede paa Dansk,
betegne et Fremskridt derved, at han har opgivet den
Wolff’ske Methode og mere og mere er kommet ind paa
den historiske Behandling, som giver selv hans mindre
gode Afhandlinger paa sine Steder Værdi; thi i denne
Retning laa hans enestaaende Begavelse, der har gjort
ham til Grundlæggeren af den danske Retshistorie.
A.’s Længsel efter en national Retsvidenskabs
Fremblomstring giver sig atter og atter Luft i Klager
over den danske Rets langvarige Tilsidesættelse
ved Universitetet, og han havde Lyst og Evne til at
afhjælpe Savnet. Med utrættelig Flid samlede han et
rigt Materiale, hvorpaa alene et grundigt Studium kan
bygges, og var i Besiddelse af den rette kritiske
Sans til at sigte og prøve det. «Historieskriverne
maa tages paa en juridisk Fod; man anser dem som
Vidner og bør derfor prøve deres Udsigende som andre
Vidners.» Ædruelig og forsigtig holder han sig paa
Kjendsgjerningernes Grund; men han behersker dem med
den videnskabelige Evne, der kan øjne og fremstille
den historiske Udviklings Gang gjennem deres brogede
Mangfoldighed. Hans nationale Sans er saa inderlig
og sand, at han overalt med Klarhed og Styrke hævder
den danske Rets Ejendommelighed og Selvstændighed;
men tillige har han det frie og overskuende Blik, der
kan se de enkelte Landes Forhold i den almindelige
Udviklings Lys. Ved Betragtningen heraf tager han
det samme Hensyn til Folkenes Slægtskabsforhold, som
Nutidens Videnskab godkjender, og fremhæver endog den
sammenlignende Sprogvidenskabs Betydning paa dette
Punkt, i det han i Afhandlingen om «Sprogkunstens
Nytte» spørger, hvorfor man ikke skulde kunne bruge
Sprogenes Slægtskab og Oprindelse til at finde
Folkenes Oprindelse.
A.s utrættelige Flid og intuitive Evne til at gribe
det Stof, som har Interesse, har medført, at der
næppe endnu findes noget retshistorisk Spørgsmaal
i den danske Ret, hvis Granskning ikke kan tage sit
Udgangspunkt fra hans Arbejder. Ypperst iblandt dem
staar «Den danske Lovhistorie» (1769-76), og hans
Gravskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
