Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Hans Christian, 1805-75, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være af overfladisk Art. – Opmuntret af Heldet
med sin første Roman forsøgte A. sig snart paa
ny i Genren. 1836 udkom «O. T.», mere sluttet i
Kompositionen, mere overlegen i Karaktertegningen
end Forgængeren og ikke mindre rig paa anskuelige
Episoder, om de end, som en Følge af det nationale
Emne, have mindre exotisk Glød end hins. Aaret efter
var «Kun en Spillemand» færdig, atter en Behandling
af Yndlingsthemaet om et Genis («et Flæbs,» kalder
S. Kierkegaard det) Kamp mod den onde, uforstaaende
og ufølsomme Verden, allerede i Hovedpersonens Navn
(Christian) tydelig henvisende til Forfatterens egen
Livs- og Digterskæbne. Med denne Roman, der indeholder
udmærkede Billeder af fynsk Natur og Folkeliv og
har et ikke lidet Galleri af originale, om end kun i
Omrids tegnede Karakterer, voxede Forfatterens Ry i
Udlandet, især i Tyskland og Sverige, hvor allerede
«Improvisatoren» havde skabt ham et anerkjendt
Navn. Med «De to Baronesser» (1848) og «At være eller
ikke være» (1857) afsluttede A. denne Gruppe af sin
digteriske Produktion. Den aabenbarer ikke nogen
væsentlig Fremskriden i kunstnerisk Behandling,
hvorimod den sidste af Romanerne sigter højest,
hvad Idéindholdet angaar; men just ved Modsætningen
imellem det til poetisk Anskueliggjørelse fremdragne
Problem og Opgavens dilettantmæssig overfladiske
Løsning fremtræder denne Romans Ubetydelighed i det
skarpeste Lys. I den som i dens Forgængere har det
episodiske størst Værd; den enkelte Iagttagelse,
de udfyldende Træk eller accessoriske Skildringer
røbe Gang efter Gang den virkelige Digter, den ægte
Humorist, medens Grundtanken og dens Gjennemførelse
efterlader et Indtryk af Umodenhed. Det var derfor
ikke underligt, at A.s Romaner længe stilledes i
Skygge af de samtidig udkommende «Hverdagshistorier»
med deres mindre paa Oplevelser end paa Gjennemlevelse
byggede harmoniske Totalanskuelse.
Ligeledes i det fragmentariske have A.s forskjellige
Rejsebeskrivelser deres Styrke; øverst staar derfor
et saadant Værk som «En Digters Bazar» (1842,
fra Tyskland, Italien, Grækenland og Orienten),
i hvilket Turistreferatet jævnlig afbrydes af mere
eller mindre frit formede poetiske Kompositioner,
der som lunerige Arabesker skyde ud fra Beretningens
fastere Linjer. Under Titlerne «I Sverig» (1851),
«I Spanien» (1863) og «Et Besøg i Portugal 1866» ere
andre Rejseskitser samlede. Som A. i Temperamentets
yderst følsomme Modtagelighed minder ikke saa lidet
om Baggesen, saaledes har ogsaa hans ydre Tilværelse
megen Lighed med denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
