Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andersen, Jens, med Tilnavnet Beldenak (med den skaldede Nakke), -1537, Biskop i Fyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slagheck; men da Kongen kaldte Mester Diderik tilbage,
fraraadede Biskop Jens indtrængende dette i en djærv
Skrivelse til Kongen og holdt ham tilbage, hans
Misgjerninger burde netop undersøges i Sverige. Den
sande Grund var dog vistnok, at han frygtede for
Mester Dideriks og Moder Sigbrits Rænker, hvis Mester
Diderik kom til Kjøbenhavn. Næppe var derfor Mester
Diderik afrejst, før han og Gustav Trolle ilede bag
efter. «Naar en salvet Konge fanger mærkelig Skade,
for han tror dem, han ikke skulde tro, og mistror
dem, han skulde tro, da er det en Straf i Følge
Guds lønlige Domme for nogle aabenbare Gjerninger.»
Disse djærve Ord, med Henvisning til Davids Exempel,
har Biskoppen egenhændig skrevet paa sit Indlæg til
Kongen; ere disse Ord virkelig komne Kongen for Øje
eller Øre, forstaar man, at Sigbrits og Kongens Vrede
atter blussede op. Ved Mor Sigbrits Foranstaltning
blev han nu selv kastet i Fængsel (Sept. 1521) og
holdtes i gejstlig Forvaring paa Lunde Ærkestols Slot
Flyginge. Det lod en Tid til, at han skulde gjøres
til Syndebuk for Begivenhederne i Sverige, især da
hans Fjende Mester Diderik blev Ærkebisp i Lund, men
Bladet vendte sig hurtig, det blev Mester Diderik. Det
maa have været i denne korte Mellemtid, at denne raa
Person trængte ind i Fængselet til sin Fange og spydig
tilbød at skrive hans Testamente. «Skriv ogsaa»,
lød Svaret, «at jeg skal leve den Dag, da jeg ser
dig hængt og brændt.» Dette gik som bekjendt snart i
Opfyldelse (Dec. 1521); Bisp Jens blev dog ikke fri,
tvært imod førtes han om til forskjellige Fængsler,
til sidst til det stærke Hammershus paa Bornholm, i
Kongens Varetægt. Alle de gamle Sager synes atter at
være dragne frem; Kongen lod sig saaledes nu indføre
i Odense Bispegaard og mere Gods i Fyn som Bøder for
Otto Porsfeldts Drab m. m. Men i Avg. 1522 indtog en
lybsk Flaade Hammershus, og han tilbragte nu sin Tid
i Lybek indtil Christian II’s kort efter følgende
Fordrivelse, uforsonlig over for Kongen.
Nu fik han sit Bispedømme og sin Bispegaard
tilbage. Med praktisk Sans søgte han at
gjenoprette sine store Penge tab, især ved udstrakt
Studehandel; men nye Trængsler forestode under
Adelsregimentet. Selv Bestemmelsen om, at ingen
borgerlig herefter maatte blive Biskop, var saarende
for hans Følelse. Udpresningen af Kirkens Gods ramte
ham haardt, ikke mindre Odense Reces af 1526, at naar
den uadelige gejstlige kjøbte adeligt Jordegods,
skulde dette kunne kræves tilbage af Sælgerens
Arvinger; det var ligesom møntet paa hans mange
Godskjøb. Reformationen begyndte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
