Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arentz, Frederik, 1699-1779, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at have søgt det. Det gik nu, som man kunde
vente. Tidemand blev 1762 forflyttet til
Christianssand, og A. blev strax udnævnt til
Biskop i Bergen. Hans Stilling havde i Askevold
været meget god, men i Bergen fik han ringere
Indtægt, da Kirken og næsten alle Huse i Nykirkens
Sogn vare brændte 1756. Da han nu blev Biskop,
maatte han i sin Fattigdom søge sig fritagen for
at rejse til Kjøbenhavn og lade sig ordinere, men
det blev ham nægtet. Han fik saaledes store Byrder,
og man maa forundres over den 63aarige Mand, der,
lidende af Stensmerter, i 2 Aar kunde forestaa Bergens
Bispeembede og Nykirkens Sognekald uden Kapellan. Hans
Stilling blev naturligvis en anden, da Pontoppidan var
død (1764), men saa indtraf Begivenheder, der lagde
sig med stor Tyngde paa den milde Biskop. Bønderne i
Stiftet trykkedes ved Extraskatten og lagde Skylden
paa Præsterne, der i deres Øjne stode som et Slags
Angivere. I April 1765 strømmede de til Bergen,
faldt med Vold over Stiftamtmanden og trængte ind i
Bispegaarden med sine Anklager mod de nødstillede
Præster. Biskoppen gjorde alt, hvad han kunde,
for at standse Nøden, betalte selv Skatten for sine
Lejlændinger og tog sig faderlig af sine Præster,
men Tiden var haard og blev det, saa længe A. førte
Bispestaven. Han var en Mand af den strængeste
Pligttroskab, gik overalt frem med Uegennyttighed,
Visdom og Kjærlighed. Han fik ogsaa trods de haarde
Tider se en glædelig Fremgang i Stiftet og kunde 1766
indberette, at der nu omtrent i hvert Hus fandtes
Postiller og Salmebøger samt adskillige Bibler, medens
det i 1736 var en Sjældenhed at finde en Salmebog i
et Hus. Det er et Vidnesbyrd om den store Virkning,
Konfirmationens Indførelse hurtig øvede i Bergens
Stift. A. er en af dem, der maa siges væsentlig at
have bidraget til dens Forberedelse, da han allerede
før Pontoppidan havde udgivet en Katekismusforklaring,
der skal være udkommet 1738. Foruden denne har
han skrevet et Arbejde «de admissione indignorum
ad sanctam coenam, sciente ministro», der ikke er
trykt. A. tog Afsked 1774 og døde 22. Nov. 1779. Han
var gift 1. 8. Avg. 1730 med Catharina Friderica
Holberg, Datter af Mag. Friederich Christian H.,
Ludvig Holbergs Broder, (f. o. 1715 d. 1. Dec. 1738),
2. 21. Juni 1741 med Drude Frimann, Digteren Claus
Frimanns Faster (f. 1705 d. 1759 i Askevold).
Luth. Ugeskrift 1877, 2. Halvaar Nr. 4 ff.
Uddrag af hans Visitatsberetninger i
Theol. Tidsskr. f. d. luth. Kirke i Norge, N. R. VI, 136 ff.
D. Thrap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
