Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arrebo, Anders Christensen, 1587-1637, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finde os selv og vort nationale Eje igjen. Men
det maa anerkjendes, at A. paa denne nye Bane
viste en Selvstændighed, som hans Efterfølgere des
værre ikke besade. Han gik dog i alt Fald lige til
Kilden, valgte et ægte fransk Renaissancemønster og
behandlede det med digterisk Frihed, mere bearbejdende
end ligefrem oversættende. Netop i de originalere
Partier, Indledningsbønnerne til hver Skabelsesdag
og Skildringen af nordisk, især norsk Natur, som
han kjendte af Øjesyn, røber han ægte lyrisk Følelse
og Natursans; ja, af og til trænger endnu en dæmpet
Kvidren af Folkesangens Fugl ligesom halvt ubevidst
ud gjennem de fremmede Versformers Gitter, bag hvilket
det dog var Digterens Hensigt at stænge den inde.
Disse Fortrin fik dog ikke den Betydning for vor
følgende Digtning, som man skulde vente, thi det
blev ikke A., der bestemte dens Retning. Hans
Salmeoversættelse kan i alle Maader hævde sin
Plads over for de senere Forsøg af Bording,
Kingo og Reenberg – Rudelbach udtaler endog, at
med Undtagelse af Luther er ingen kommen Davids
og Asaphs Aand nærmere – og vandt ogsaa ved sin
Fremkomst megen Yndest, rigtignok især i Norge,
saa at den indtil 1675 oplagdes 5 Gange. Men den
fra Reformationen nedarvede Kjærlighed til Davids
Salmer tabte sig efterhaanden, eller man fordrede
i alt Fald mere Kunst i Behandling og Melodivalg,
saa at A. blev glemt og f. Ex. er næsten upaaagtet af
Kingo. Hexaëmeron efterlod han ved sin Død ufuldendt,
og Digtet delte under Datidens uheldige litterære
Forhold saa mange andre betydelige Arbejders Skæbne,
at blive henliggende utrykt. Først næsten 25 Aar
efter A.s Død blev det udgivet af hans Søn 1661 og
modtaget med umaadelig Ros af kunstforstandige Mænd
som Metrikeren Hans Ravn, Ole Borch og Bording. Lidt
mere afdæmpet gjenlyder denne Ros ned gjennem Tiderne,
lige fra Reenberg og J. E. Schlegel til Rahbek,
Nyerup og vore senere ansete Litteraturhistorikere,
Molbech, N. M. Petersen og Rørdam. Men ved den Tid,
da A.s Hovedværk blev offentliggjort, var den nye
Kunstdigtning allerede bleven hjemme hos os gjennem
mindre selvstændige og mindre poetisk begavede Mænd,
der med Søren Terkelsen i Spidsen kun havde formaaet
at oversætte eller efterligne den udartede tyske
Renaissancepoesi, som saaledes blev Mønster for vor.
Rørdam, Mester Anders Christensen Arrebos Levnet og Skrifter, 1857.
Rode, Renaissancens tidligste Eftervirkning paa dansk poetisk Litteratur, 1866.
Rosenberg, Nordboernes Aandsliv III, 109 ff.
J. Paludan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
