Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et selskabeligt Liv, der stod saa langt tilbage
for de glimrende sociale Forhold, hvorunder hun
tidligere havde levet. Sygelig og kuldskær trivedes
hun ej heller legemlig i vort Klima, og efter at hun
i Maj 1800 havde bragt en Datter til Verden, maatte
B. paa ny tænke paa at forandre Domicil. Han fik
Rejsetilladelse for et Par Aar med Bibeholdelse af
sin Gage og ikke uden Ønsker om, at han vilde blive
borte med det samme, thi hans Mæcener begyndte nu
at blive noget trætte af ham. Samme Efteraar brød
han med Familie op til Paris. Ved en Afskedsfest i
Dreiers Klub blev der sunget en Sang til hans Pris;
dens Forfatter hed Adam Oehlenschläger, og den greb
B. saa stærkt, at han omfavnede den unge Digter og
testamenterede ham «sin danske Lyra», som han nu
ikke havde i Sinde at slaa mere. Som for at slutte
af med sin danske Fortid begyndte B. paa Udgivelsen
af sine «Samtlige Værker», hvoraf dog kun ét Bind
udkom – en af de mange Begyndelser uden Afslutning,
som betegne hans litterære Liv. Sin Overgang til en
anden Litteratur manifesterede B. ved Udgivelsen af
sit idylliske Epos i Hexametre «Parthenais oder die
Alpenreise» (1802) og de 2 Bind «Gedichte» (1803), der
især ere mærkelige ved deres Railleri med Goethe. Men
samtidig var han optagen af nordisk-mythologiske
Æmner og skriver i et af sine Rimbreve fra denne
Periode, at han «ingen Sinde var saa pæredansk som
her, hvor alt er ganske fransk», i det han «dansker,
fynsker, jysker Dag og Nat». Et ganske kort Besøg i
Kjøbenhavn Sommeren 1802 sikrede ham, ved Kronprinsens
Anbefaling, en Regeringspension paa 800 Rdl. aarlig,
og med den samme Sum lovede hans Ven og Velynder Adam
Moltke at støtte ham i 3 Aar. Men dette forslog ikke
til at holde Næringssorgerne borte fra det franske
Hjem, hvis Uhygge forøgedes ved Fannys idelige
Migraine og hendes Faders apoplektiske Hjælpeløshed,
hvortil kom Sorgen over den lille Datters Død og B.s
egne legemlige Lidelser.
B. stod nu ved Indgangen til Fyrrerne, i den bedste
Mandsalder, og havde alt bag sig en Livsbane
saa bugtet og broget, saa rig paa ydre og indre
Oplevelser som hidtil ingen dansk Digters. Fra et
fattigt Barndomshjem og et glædeløst Skoleliv var
han ligesom med ét Ryk bleven løftet op i Dagens
fulde Lys, beundret som en uforlignelig Digter og
henflyttet til de Samfundets Højder, hvor Kampen for
det nødtørftige ikke kjendes, og hvor Livet er rigt,
skjønt og indholdsfyldigt. Og med den samme Smidighed
i Væsen, som gjorde ham hjemme i de fornemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
