Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kredse, tilegnede han sig i den tidlige Alder,
da Udlandet alt aabnede sig for ham, hvad der paa
hans Rejser kom ham i Møde af ejendommeligt og
udmærket. Han traadte i Forbindelse med sin Tids
aandelige Notabiliteter: Claudius og Klopstock,
Voss og Burger, Wieland og Herder, Schiller og
Iffland, Reinhold og Fichte, Lavater og Jacobi,
Pichegru og Sieyes, Benjamin Constant og Mdm. Stael,
– alle kjendte han dem af personlig Omgang, og med
de allerfleste af dem var Samkvemmet ikke af den løse
Visitart, som vore Dages hurtige Rejsemaade afføder;
det fortsattes endog for en Del i betydningsfulde
Brevvexlinger, omhandlende Tidens højeste Idéindhold
(her maa især nævnes den efter B.s Død udgivne
Brevvexling med Kantianeren K. L. Reinhold). Dette
Idéindhold opfattedes i B.s klare Hoved som i et
Spejl, men paavirkede af hans let bevægelige Følelse
og hurtig vakte Fantasi skiftede Indtrykkene ogsaa
som Spejlbilleder. Som hans erotiske Passion for
en «Zemire» (Ungdomsforelskelsen i Mariane Eggers)
afløstes af hans Elskovslyrik til «Seline» (Fru
Pram), denne af hans Kjærlighedskvad til «Palmine»
(Sophie Haller) og saaledes videre, paa lignende
Vis vexlede ogsaa hans poetiske og intellektuelle
Idealer. Hans tidlige Forherligelse af Voltaire
fornægtedes, da han blev greben af Rousseau; med
brændende Begejstring omfattede han Kants fra «den
rene Fornufts» kølig-klare Sfære hentede Filosofi og
hyldede den store Tænker ved at antage hans Fornavn,
men med ikke mindre Varme omsluttede han F. H. Jacobis
ogsaa mod Kant rettede theosofiske Mystik; han var
som et Barn af sin Tid Skeptiker og Rationalist,
hyppig Vælgende Dogmerne og deres professionelle
Hævdere til Skive for sin Satire, men til andre Tider
gjorde han «et Saltomortale» ud i Troen og søgte Hvile
der. Snart var det Homer, snart Virgil, der satte
ham i fyldigst Forhold til Oldtiden, og snart atter
ryddede han Digtning og Fortid til Side som unyttigt
Skrammel for at fordybe sig i Naturvidenskaberne med
stærk, men kortvarig Energi. Men hvor hurtig end hans
Interesser skiftede Æmne, havde de dog langt mere end
en dilettantisk Viden til Udbytte, thi B. var et af
sin Tidsalders bedste Hoveder og livligst opfattende
Aander, der over for intellektuel Tilegnelse havde
den samme mærkelige Selvforvandlingsevne, som satte
ham i Stand til ikke blot at tækkes og vinde, men
ligefrem at fortrylle de Mennesker, han kom i Berøring
med. Hvorledes hans Overblik over Tidens ledende
Ideer forbandt sig med hans poetiske Inspiration,
have vi et Vidnesbyrd om i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
