Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i denne af modstridende Bestanddele interessant
sammensatte Natur fik Tidsalderens Gjæring et
følsomt-mærkende Udslag. B. var orienteret ogsaa
paa de nye Idéstrømningers Omraade, og mere end
én Gang forsøgte han at tilpasse sit Væsen efter
deres Krav. Men alt som den nye Tid tydeligere og
tydeligere aabenbarede sit Indhold, viste det sig,
at han, i den Alder han nu havde naaet, trods alle
indre Brydninger dog i det hele og store stod som et
sammenfattet Udtryk for det tilbagelagte Aarhundrede
i Modsætning til det nye. For Poesiens Vedkommende
gav dette sig til Kjende ved hans stadig tiltagende
Uvilje imod den romantiske Digtning, en Uvilje, som
polemisk fik Luft i det paa denne Tid skrevne, om end
først efter hans Død udgivne store dramatiske Digt:
«Der vollendete Faust oder Romanien in Jauer». Hvad
Romantikken ejede af dybt, gjorde nærmest et Indtryk
af Uklarhed paa ham, dens Mystik var ham kras Overtro,
og mod dens Vilkaarlighed oprørtes hans Formsans. I
det følgende Tidsrum bliver B. derfor, med betinget
Ret, Hævderen af Fornuftmæssighed i Modsætning til
fantastiske Overgreb, af Lovmæssighed i Modsætning
til genialsk Anarki og af sproglig Regelbundenhed i
Modsætning til personligt Forgodtbefindende.
Hvad B. havde lært at kjende af Oehlenschlägers
Ungdomsdigtning, havde gjennemgaaende ikke tiltalt
ham, hvor stærkt han end i bevægede Øjeblikke kunde
begejstres for enkelte Partier af den; den unge
Digters overmodige Selvfølelse havde stundum krænket
den ældre, og Følelsen af, at en nyopgaaende Sol med
ufortjent Hast fordunklede hans egen i det danske
Folks Øjne, bidrog til at nære Bitterheden. Forholdet
mellem de to Digtere var køligt, da B. i Sommeren
1806, under Oehlenschlägers store Udenlandsrejse,
gjæstede Kjøbenhavn og gjorde Bekjendtskab med
A. S. Ørsted og hans Hustru, Oehlenschlägers
Søster Sophie. Et exalteret Venskab i Tidens
sentimentale Smag opstod mellem B. og den 24aarige
unge Kone, hvis Længsler Ægteskabet ikke helt
havde opfyldt, og hvis for alle intellektuelle
Indtryk modtagelige Natur paavirkedes livlig af den
verdenskyndige og vidtbevandrede B.s fængslende
Underholdning, paa samme Tid som hun «omvendte ham til
Goethe» og ved at føre ham ind i denne Digters Verden
tillige forberedte ham til en bedre Opfattelse
af Broderens Poesi. I det Oehlenschlägers Betydning
nu virkelig gik fyldigere op for B. end nogensinde
tidligere, og i det han fandt det ubetimeligt at staa
halvvejs paa en spændt Fod med Broderen, medens han tilbad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
