Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Baggesen, Jens (Immanuel), 1764-1826, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
storslaaede Planer til Digtning, som han undfangede:
han vilde skrive sin Samtids Epos i en gjennemført
Allegorisering af Revolutionens Begivenheder, han
vilde behandle den sejrrig frembrydende
Naturerkjendelse i en anden episk Allegori «Uranion eller
Lysets Helte», han tænkte paa «et Heltedigt uden
Krig» med Verdensomsejleren Cook til Midtpunkt og
«Opdagelsen af Jordens Sydpol og af Menneskeslægtens
Sydpol, Videnskabernes og Kunstens Triumf» til
Æmne; ja han troede en Tid lang i den nordiske
Mythologi at have fundet det Billedsprog, i hvilket
Verdensgaaderne klarest lode sig tyde. At ingen af
disse vidtspændende Planer kom til Udførelse, vidner
igjen om Digterens Mangel paa Evne til at isolere sig
fra de idelige nye Paavirkninger for standhaftig at
fastholde en enkelt Tanke. Men man har tillige Lov til
at formode, at om end et paa mange Maader fængslende
Idéliv vilde have udfoldet sig i disse Digterværker,
vilde det være sket paa Bekostning af den umiddelbart
betagende, simple og enfoldige poetiske Skjønhed. Thi
B. er som Digter størst paa det mindre Omraade; hvor
han svimler odehøjt eller profeterer bardedybt,
bliver han lige saa søgt og usand, som han er
yndefuld naturlig i sine med al deres store Kunst
saa skjælmsk legende Rimbreve saa vel som i de mange
lyriske Smaadigte, hvor Sprogets sødeste Velklang
forbinder sig med Stemningens harmoniske Hvile til
en i dansk Digtning uovertruffen Fuldendthed. Vi
nævne af Saadanne Digte det tidlig undfangne «Da jeg
var lille», «Gjensyn og Tilbageblik» med de berømte
Linjer «Ak, ingensteds er Roserne saa røde» osv.,
«Citherspilleren» («Jeg vandrer fra By og til By»),
«Erindringer» («Naar Børn sig om mig slynge»). Hertil
kan føjes de lige saa fortræffelige tyske Digte,
som ere lagte Digterens omvankende Skjærsliber-Jeg
i Munden, hans «Dichterlied» («Der Dichter liebt den
guten Wein») og den navnkundige «gesammte Trinklehre»
(«Seit Vater Noah in Becher goss»). I det vi anføre
disse Prøver paa B.s tyske Digtning, staa vi paa
ny ved en Dobbelthed i hans Væsen: hans Flagren
mellem de to Sprog, Modersmaalet og Verdenssproget,
som skiftevis drog ham til forskjellige Sider,
en Spaltning, som hans Ægteskaber med udenlandske
Hustruer nødvendigvis maatte forøge.
I denne splittede Personlighed, sygelig af Helbred,
urolig af Temperament, ustadig flakkende imellem
Ideernes Omraader som imellem vor Verdensdels Lande,
hjemme for en Stund, hvor han slog sig ned, men snart
atter dreven videre af sin Hvileløshed, –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
