Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofman (Bang), Niels Erik, 1803-86, Landøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog sig paa at give Manuduktion (i Mathematik) og
var Lærer i Borgerdydskolen, samtidig med at han var
Privatsekretær hos sin Morfader, Statsminister Ove
Malling, fulgte Forelæsninger over Naturvidenskaberne
og arbejdede i Urmager Urban Jürgensens Værksted
for at lære Mekanik samt modtog Tegneundervisning
af Bindesbøll. Tillige udvikledes hans fra Faderen
nedarvede specielt botaniske Interesser ved Omgangen
med den botaniske Professor J. W. Hornemann og
hans almindelig humane Dannelse ved Besøg i dennes
saa vel som i Historikeren Engelstofts og Biskop
Müllers Huse. Paa et saa bredt og solidt opført
Grundlag byggede H. (B.) sin Faguddannelse som
Jordbruger ved et Par Aars Ophold paa «Fader Thaers»
praktisk-theoretiske Landbrugsinstitut paa Møglin samt
ved Rejser i Udlandet. Thaer henledte den svenske
Regerings Opmærksomhed paa ham, da den ønskede at
gjøre noget for Faareavlens Fremme, og efter til den
Ende at have foretaget flere Rejser i Tyskland og
gjort Indkjøb af Stamfaar ansattes han 1831 i Sverige
som «Statens undervisare i fårskötsel och ullkultur»,
hvilken Plads overtoges af hans Broder L. H. (B.),
da han selv i 1842 definitivt maatte opgive den
for med sin Hustru at drage til Hofmansgave, som de
skulde drive som Forpagterfolk. H. (B.) havde i 1835
holdt Bryllup med Martine Malling, f. 27. April 1801
(Datter af Generalkrigskommissær og Toldforvalter i
Langenfelde Peder M.), en elskværdig og intelligent
Kvinde, der helt delte hans Interesser. Allerede i
1840 havde han overtaget Forpagtningen, men havde i
de første Aar søgt at drive denne ved Forvalter for
at kunne fortsætte sin Virksomhed i Sverige, ligesom
han ogsaa havde paataget sig Uldsorteringen paa
flere store danske Herregaarde. Som Stamhusbesidder
overtog han Hofmansgave ved Faderens Død i 1855;
i 1860 bortforpagtede han Gaarden til sin Broder
Jacob H. (B.), men overtog atter selv Driften i
1880 og fortsatte den til sin Død, i det sidste Aars
Tid dog hjulpet af sin Søn, Cand. polit. Niels Erik
H. (B.). Sin Hustru mistede han 1869.
Paa Hofmansgave oprettede H. (B.) i 1845 et Landbrugsinstitut, hvor
der meddeltes dels væsentlig theoretisk Undervisning
til «Elever», dels væsentlig praktisk Undervisning
til «Lærlinger». I de 10 Aar, i hvilke Instituttet
bestod, afgik der fra 64 Elever (50 danske, 9 norske,
3 svenske, i Islænder, 1 Vestindianer) og o. 70
Lærlinger. Adskillige af vore største Godsejere og
fremragende Landmænd have faaet deres Uddannelse
paa Hofmansgave. Det var H. (B.)s bestemte Mening,
at et saadant Institut netop burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>