Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hofman (Bang), Niels Erik, 1803-86, Landøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
findes paa Landet, og han stod i saa Henseende som den
mest energiske Modstander over for det Parti, der med
den senere Professor i Landøkonomi, B. S. Jørgensen, i
Spidsen hævdede Nødvendigheden af at lade den vordende
Landbohøjskole blive en Anstalt med rent theoretisk
Undervisning og beliggende ved Hovedstaden; – saaledes
blev det, som bekjendt, og H. (B.) fandt sig til
sidst ved de der vundne Resultater stærkt rokket i
sin tidligere Opfattelse. I det hele interesserede
H. (B.) sig levende for Landbostandens Undervisning
og Løftelse, og hans Princip her var: «Fagdannelse
bør bane Vej for Bondens øvrige Dannelse».
Ogsaa ved sin Forfattervirksomhed fik H. (B.) stor
Betydning; han udgav (1850-56) «Meddelelser for
Landmænd», hvori han selv skrev de fleste Artikler
(man finder her bl. a. fyldige Oplysninger om
hans Landbrugsinstitut), og i det hele undlod
han aldrig at meddele, hvad han skjønnede havde
Interesse. Navnlig finder man Bidrag af ham i
«Tidsskrift for Landøkonomi» og i «Ugeskrift for
Landmænd», ved hvilket han lige til det sidste var
en trofast Medarbejder. Ligeledes udgav han talrige
Smaabøger, blandt hvilke vel følgende have faaet
den største Betydning: «Tilberedning af Chester-Ost»
(1848), hvormed han gav et Stød til væsentlig Fremgang
i Ostetilvirkningen her hjemme, «Om Dværgfrugttræernes
Behandling» (1872), i senere Udgaver som «Vejledning
til Behandling af Dværg-Æble- og Pæretræer» (1878 og
1884), samt «Husdyravlens Grundsætninger» (1876). Han
skrev et klart, let Sprog, og hans Fremstilling var
velordnet.
Hans mange Rejser og hans aabne Blik gjorde
det muligt for ham at finde meget nyt, og hans
Samvittighedsfuldhed og Uegennytte dreve ham til selv
at forsøge, før han anbefalede noget til andre. Hermed
vedblev han til det sidste, og de Forbedringer,
han gjennem sin lange Virksomhed har tilført det
danske Jordbrug, ere mange. Han indførte saaledes
Svenskharven, hans mekaniske Uddannelse gav sig
Udslag i en væsentlig Andel i Forbedringen af den
Saamaskine, der under Navn af «Allerup-Maskinen» har
naaet saa stor Udbredelse, han indførte italiensk
Rajgræs og Alsike-kløveren i Græsmarkerne og
havde stor Del i, at Roekulturerne til Kvægfodring
fik Indpas. Allervæsentligst Betydning turde dog
hans energiske Agiteren til Fordel for Landmandens
Regnskabsføring have haft. Paa Havebrugets Omraade
udviklede han ikke blot Skjønhedssansen hos de talrige
besøgende fra fjærn og nær, men hans Frugthave blev
ogsaa baade direkte og indirekte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
