Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ovenfor ere udviklede. Det er ikke Religionens Væsen,
men dens Form, der skal forandres; Gudstjenesten skal
være kort, afvexlende og interessant; Menighedens
Deltagelse skal vækkes ved, at den skal knæle
under Bønnerne, og ved hyppige Svar. Men i øvrigt
skal alt omgjøres paa den radikaleste Maade og
egentlig saaledes, at det særlig kristelige bliver
borte, og kun det, der har moralsk Betydning,
bliver staaende. Størst Forargelse vakte det, at
han vilde indføre et Litani, der skulde ende med
5. Mosebog 27, 26: «Forbandet være den, som ikke
holder Ordene i denne Lov og gjør derefter». Dette
blev ogsaa udeladt, da der kom en ny Udgave af
Skriftet. Dette Skrift vakte en stor Opsigt og
fandt baade levende Bifald og stærk Modsigelse; det
fremkaldte en hel Litteratur af for største Delen
meget maadelige Piecer, og vare end de fleste af de
afgivne Stemmer for B., saa vare de vægtigste imod
ham. Mellem disse vare Biskopperne Balle og J. N. Brun
de betydeligste. Balle ønskede, som alt er omtalt,
selv en liturgisk Reform; men han blev øjensynlig
forfærdet ved at se, i hvilken Retning saa anset en
Mand som B. ønskede, at den skulde gaa. Han skrev
da «Vej til Hæderlighed for gejstlige», hvor han
bekæmpede B., dog uden at nævne ham. Det dygtigste af
Modskrifterne var J. N. Bruns «Vore gamle Kirkeskikke
forsvarede mod Hr. Konfessionarius Bastholm». Han
paaviser ogsaa Grunden, hvorfor hele dennes Forslag
maatte afvises fra et kirkeligt Synspunkt, nemlig
fordi det ikke var udsprunget af nogen Trang hos de
virkelig troende eller af Omsorg for disse, men kun
tilsigtede at gjøre Gudstjenesten mindre anstødelig
for dem, der ikke brøde sig om den. «De fornuftig
tænkende kristne», skriver Brun, «komme nu mest i
Betragtning; men de enfoldig troende kristne komme
mest i Betragtning i Guds Rige.»
Som B. her var kommet Balle i Vejen, saaledes gik det
atter, da han et halvt Aars Tid efter, at Balle havde
ansøgt om Tilladelse til at udarbejde en ny Lærebog,
skrev en «Religionsbog for Ungdommen« (1785). Det er
egentlig Stilrettelser, han her vil indføre. Hvorfor
skal man ikke i Steden for Lys, Mørke, den gamle
Adam osv. sige: Kundskab, Vankundighed, medfødt
Vanart? Evangeliet er fornødent for at erstatte det
manglende i Menneskets dydige Stræben efter Lovens
Opfyldelse og for at berolige den alt for ængstelige
Samvittighed osv. Det mærkeligste ved Bogen er
egentlig, at den har opgivet Katekismusformen og
indført en Slags systematisk Orden. I Begyndelsen
syntes Balle ogsaa her at ville stille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
