Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig i Opposition, i det han udgav Luthers Katekismus;
men da Skolekommissionen, af hvilken baade Balle og
B. vare Medlemmer, ønskede at udarbejde en Lærebog,
sloge de to Mænd sig sammen og udgave 1790 et
Forsøg til en saadan; heri foretoges der nogle smaa
Forandringer, hvorefter den saakaldte Balles Lærebog
udkom 1791. Denne kan for saa vidt med rette kaldes
saaledes, som det er øjensynligt, at Balle har haft
størst Indflydelse paa Indholdet; men den systematiske
Form, som B. havde indført, var bibeholdt.
Som B. saaledes har udtalt sig om næsten alle
de Spørgsmaal, der satte hans Tid i Bevægelse,
saaledes har han i et lille Skrift: «Korte Tanker
til nærmere Eftertanke over den gejstlige Stand»
(1794) sagt sin Mening om, hvorledes denne, der nu
ansaas for «byrdefuld, unyttig og skadelig», kunde
blive nyttigere. Det var just en af de Ting, som laa
Oplysningens Venner paa Hjærte, hvorledes de skulde
faa Præsterne i dens Tjeneste. B. fandt, at Fejlen
laa i den Maade, hvorpaa de uddannedes. Dog var det
nødvendigt, at Kjøbstadspræsterne fik en videnskabelig
theologisk Dannelse; men Landsbypræsterne burde
lære Fysik, Kemi og alt, hvad der henhørte til
Landøkonomien. Det ubibelske Navn Præst burde desuden
ombyttes med Folkelærer.
I den Strid mod Vantroen, som hans samtidige Balle
førte saa mandig, deltog B. paa sin Vis med et lille
Skrift: «Tanker om vor Tids Fremgangsmaade for at
befordre den religiøse Oplysning» (1796). Hvor nær
end B. stod den Retning, som i disse Aar førte det
store Ord i Litteraturen, var det ham dog højlig
imod, naar der spottedes over Kristendommen; men
paa den anden Side var det jo ogsaa vanskeligt at
indtage noget fast Standpunkt over for Spotterne,
naar man forholdt sig saa kølig og tvivlende til
Kirkens Hovedlærdomme, som Tilfældet var med ham. I
det nævnte Skrift søger han at klare sit Standpunkt
i denne Henseende. Han indrømmer, at der maaske vil
komme en Tid, da Folket bliver oplyst nok til at
undvære Bibelens Avtoritet; men man maa først oplyse
Folk; endnu er det farligt at tage Troslærdommene fra
dem, da de behøve dem til deres Sinds Ro. Saaledes
kunne Præster, der ikke selv tro paa Forsoningslæren,
anvende denne til deres Medmenneskers Saliggjørelse,
fordi de indse, at de trænge til den, at den gode
Kristen ikke kan undvære den. Det er en Sjælelægedom,
hvortil han en Gang er vant. B. mener, at de Lærere,
der bære sig saaledes ad, langtfra kunne dadles som
Bedragere, men bør roses som kloge Kristne. – Men da
B. udgav dette Skrift, havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
