Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Hans, 1774-1856, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bastholm, Hans, 1774-1856, Præst, Søn af ovfr. nævnte
Konfessionarius Christian B. og dennes første
Hustru, er født i Kjøbenhavn 21. Avg. 1774. Han
blev privat dimitteret 1789 og tog 1793 theologisk
Embedsexamen med udmærket Berømmelse. Samme Aar
rejste han udenlands paa det Vinstrup-Resenske og et
Rosenkrantzsk Stipendium, studerede først i Gøttingen,
senere i Kiel, og 1796 rejste han til Paris og der
fra til Leipzig. I Aaret 1799 blev han residerende
Kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse samt
Sognepræst i Hejninge, og 1802 blev han Sognepræst
ved St. Peders Kirke og Præst ved Hospitalet
i Slagelse. Han ægtede 1799 Anna Jacobine Beyer
(f. 1778), Datter af Vejermester Valentin B. Efter
1846 at have taget sin Afsked drog han til Kjøbenhavn,
hvor han døde 14. Juni 1856.
B. har karakteriseret sig selv som «et studerende
Væsen, som hænger over Bøger fra Morgen til Aften
og bestandig lider under, at Protokoller, Breve,
Samlinger og Overløb af Mennesker afholde ham
derfra», og allerede 1831 ønskede han sig som den
højeste Lykke at kunne tilbringe Resten af sin Tid
i et litterært Otium. Det er ret mærkeligt, at et
saadant Stuemenneske hele 21 Aar (1815-36) udgav et
Tidsskrift: «Den vestsjællandske Avis eller Slagelse
Ugeblad»; men han forsikrer ogsaa, at dette Arbejde
plager og kjeder ham; men lader han være at skrive
Avisen, kan han ingen Bøger kjøbe.
Som Redaktør kom han jævnlig til at udtale sig
om forskjellige Spørgsmaal, der indviklede ham
i litterære Stridigheder. Saaledes opponerede
han i Aaret 1818 mod Bibelselskabet, fordi det
udbredte Bibler uden oplysende Anmærkninger; hvis
man ikke vilde tilføje Saadanne, ansaa han det
for rettest, at Almuen kun fik Uddrag af Bibelen
i Hænde med de Stykker, der vare forstaaelige for
den. Bibelselskabets Fremgangsmaade blev forsvaret
af Professor J. Møller i «Theol. Bibl.» XVI. –
Større Omfang fik en theologisk Strid, som han
indvikledes i i Aaret 1833. Der var da rundt om
i Landet og særlig i det vestlige Sjælland blevet
ansat mange yngre Præster, som med stor Iver kæmpede
mod den rationalistiske Tankegang, hvori de fleste
ældre levede. Mellem disse var ogsaa P. A. Fenger
i Slotsbjærgby; denne prædikede ved en Vakance i
St. Mikkels Kirke i Slagelse i Fasten 1833 og brugte
meget skarpe Ord mod dem, for hvem Christus ikke var
andet end en Lærer; bl. a. sagde han med Hentydning
til Herrens Ord til Judas Ischariotes i Gethsemane:
«Om de saa ti Gange kalde ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
