- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / I. Bind. Aaberg - Beaumelle /
590

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bastholm, Christian, 1740-1819, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vantroen og Fritænkeriet allerede gjort saa store
Fremskridt, at deres Talsmænd erkjendte, at de ikke
kunde forliges med Skriften, selv om den nok saa meget
fortolkedes i deres Retning, eller med Kristendommen,
om dens Talsmænd vare aldrig saa villige til at
lempe den efter Tidens Anskuelser. Otto Horrebow,
Forfatteren af det den Gang ansete Tidsskrift «Jesus
og Fornuften», som just nu begyndte at udkomme, skrev
et lille Skrift med Titelen: «Er det en kristelig
Lærers Pligt at lyve for Almuen? Et Spørgsmaal
Dr. Bastholm helliget», og her var Retten unægtelig
paa Horrebows Side.

Efter at B. 1800 havde taget sin Afsked, optraadte
han ikke oftere som theologisk eller kirkelig
Skribent. Men han udgav en historisk-filosofisk
Undersøgelse om de ældste Folkeslags religiøse
og filosofiske Meninger (1802), «Historiske
Efterretninger til Kundskab om Mennesket i dets vilde
og raa Tilstand» (1803-4) og endelig et Par Bøger om
den stoiske Filosofi.

B. har sin Betydning som Prædikant og som
Forfatter. Han maa i begge Egenskaber bedømmes efter
den Tid, hvori han levede, og efter de Fejl, hvorimod
han opponerede. Han har utvivlsomt bidraget til, at
Smagløsheden i sin gamle Skikkelse ikke vovede sig
saa dristig frem paa Prædikestolene som tidligere;
men til Gjengjæld har han indført en Rhetorik, der
var mere skikket til at dække Mangelen paa virkeligt
Indhold og sand Følelse end til at udtrykke klare
og simple Tanker. – Hans Skrifter fandt, medens han
levede, stor Udbredelse; de fleste bleve oversatte
paa Svensk, adskillige paa Tysk, hans «Gejstlige
Talekunst» blev indført som Lærebog ved højere
Læreanstalter i Østerrig. Naar alle disse Skrifter
nu ere glemte, deler Forfatteren kun Skæbne med mange
andre, der vare betydeligere Mænd end han; det er faa,
hvem det er givet at være noget for andre end deres
Samtid. Men naar han, der altid beflitter sig paa
at optræde humant og dømme mildt og hensynsfuldt,
dog forekommer os at være saa umoden i de Forslag,
han gjør, og naar han bliver allermest smagløs,
hvor han vil tale den gode Smags Sag, da maa Grunden
hertil søges i, at han mangler en Livsanskuelse; han
svæver imellem to grundforskjellige og uforligelige
Standpunkter, og det er en Illusion, naar han tror
at have forenet dem.

Dansk Maanedsskrift 1868, II, 188 ff.
Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., V, 1, 176 ff.
J. Møller, Theol. Bibi. XVI.
Erslew. Forf. Lex.

L. Koch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:26:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/1/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free