Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lange, Gunde. -1547, Prælat - Lange, Gunde, -1628-, til Fritsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis betydeligere Repræsentanter her hjemme han hørte,
da var i Forfald. 1507 valgtes han til Forstander
for Puggaard i Ribe, men denne Anstalt, hvor 20
fattige Skoledisciple skulde have Ophold, forsømte
han for, som det synes, at anvende dens Indtægter
til Fordel for sig selv. En anden Forøgelse af sine
Indkomster fik han 1514, da Guldager Kirke henlagdes
til Dekanatet for hans Levetid. Han blev ogsaa brugt
til rent verdslige Forretninger, i det Christian
II gjentagne Gange lod ham indkræve Landeskatten i
en Del af Jylland, og betegnes da (1515) som Kongens
Skriver. Maaske har han, inden han kom til Ribe, været
i Kancelliet. I mange Aar levede han sammen med en
Kvinde, der fødte ham 3 Børn. Da paa hans gamle Dage,
efter at Reformationen, til hvilken han synes at have
sluttet sig, havde omvæltet saa meget, Biskop Hans
Tausen krævede ham til Regnskab for hans Forhold til
denne Kvinde, erklærede han, at hun var hans Hustru;
men 1568 dømte Herredagen, vistnok med rette, at
Børnene vare uægte. G. L., der døde 9. Febr. 1547,
ejede Tornumgaard ved Ribe.
Ny kirkehist. Saml. I, 392 ff.
Kinch, Ribe Bys Hist. II, 107 ff.
C. F. Bricka.
Lange, Gunde, –1628–, til Fritsø,
var Søn af Frederik L. til Markegaard p. Sjælland og Søfde i Skaane
samt Falkensten i Borre (Jarlsberg), der døde 1612 som Lensmand over
Tønsberg Len; Moderen var Dorthe Christoffersdatter Lindenov.
Sønnen, der synes født i Begyndelsen af 1570-Aarene, fik Tønsberg
Len med St. Olafs Kloster efter Faderen og beholdt
det til 1633. Han ejede et betydeligt Jordegods
i Norge, der 1625 udgjorde o. 1186 Tdr. Hartkorn;
af hans Ejendomme kunne mærkes Aggersvold, Søfde,
Brunlag, Fossesholm, Strømsgodset, Falkensten,
Melø og Fritsø. Af disse maatte han i 1634 pantsætte
Fossesholm og Fritsø til Kronen. Ved Landmilitsens
Oprettelse i Norge 1628 blev han Oberstlieutenant
over det tønsbergske Regiment og fungerede endnu
under Hannibalsfejden 1644-45 som Oberst og laa
da paa Grænsen mod Sverige paa Strækningen fra
Halden til Vinger. Han var allerede da en gammel
og skrøbelig Mand, der foruden sin Søn, nedennævnte
Generalkrigskommissær Niels L., og Majoren Jens Bay
endnu fik til Assistance den bekjendte Mag. Kjeld
Stub, der tidligere havde rejst udenlands med hans
Sønner. G. L. afgik ved Døden 10. April 1647. Hans Hustru,
Anne Hansdatter Litle (ell. Basse), med hvem han blev
gift i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>