Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longomontanus, Christen Sørensen, 1562-1647, Astronom og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Professor i Mathematik i Wittenberg eller i Prag; men L. viste
ikke stort Begjær derefter. Derimod kom han 1599 tilbage til
T. Brahe, medens denne boede paa Slottet Benátky i Bøhmen, var
hos ham et Aars Tid og ydede ham væsentlig Hjælp under
Udarbejdelsen af hans Skrift om Maanetheorierne.
I Avg. 1600 tog L. endelig Afsked fra sin gamle Lærer og
Ven. Endnu en Gang gav denne ham en fortrinlig Anbefaling og
forsynede ham med gode Rejsepenge, saa at han, inden han drog
hjem, kunde bese de Steder, hvor Kopernikus havde iagttaget
Stjærnerne. Blandt de Byer og Universiteter, han besøgte, kunne
nævnes Breslau, hvor man tilbød harn en Plads som Stadens
Mathematiker, Danzig, Kønigsberg og Rostock, hvor han tog
Magistergraden. 1602 kom han hjem; men da der ikke var nogen
passende Plads aaben for ham, maatte han o. 1603 tage til Takke
med Rektoratet ved sin gamle Skole i Viborg. Her vare
Forholdene imidlertid mindre tiltalende, da Pesten nylig havde hærget
Byen, og Skolen til Dels var opløst. Han blev der derfor kun et
Aars Tid, da han atter begav sig til Kjøbenhavn, hvor Kansler
Christian Friis til Borreby indtil videre aabnede sit Hus for ham.
Medens han opholdt sig her, udgik der 1604 en Kaldelse til ham
fra Universitetet i Wittenberg, hvor man i Erindring om hans
trofaste Arbejde hos T. Brahe tilbød ham et Professorat i Astronomi.
Dette modtog han dog ikke, da han stadig haabede paa en
passende Ansættelse i Fædrelandet. Endelig aabnede en saadan sig
for ham. I April 1605 gjorde Universitetets Rektor det Forslag i
Konsistorium, at man skulde antage L. som extraordinær Professor
i Mathematik. Kansleren vilde lønne ham af sin egen Lomme;
men han saa dog gjærne, at Universitetet gav et Tilskud. Herpaa
gik Professorerne ind; men da ikke længe efter den ordinære Plads
som Professor Pædagogicus blev ledig, maatte L. overtage den.
I 2 Aar læste han nu for Studenterne over de latinske Digtere,
indtil den mathematisk-astronomiske Lærestol blev ledig 1607. Da
kom L. endelig paa sin rette Plads. Ikke længe efter ægtede han,
selv 45 Aar gammel, den 17aarige Dorthe, Søster til den siden
navnkundige Professor Caspar Bartholin (I, 551). Senere aflagdes
han med et Kanonikat i Lund.
I 40 Aar repræsenterede L. den mathematisk-astronomiske
Videnskab ved Kjøbenhavns Universitet. Siden 1609 skrev han
Almanakker – den i sin Tid meget omtalte Aarsangivelse «efter
Verdens Skabelse» stammer fra ham. Han udgav en stor Mængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
