Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Longomontanus, Christen Sørensen, 1562-1647, Astronom og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større og mindre Skrifter i sit Fag, beklædte mange Gange
Rektorværdigheden, forestod Indretningen af det astronomiske
Observatorium paa Rundetaarn og indtog i det hele en meget anset Plads,
skjønt han undertiden maatte taale skarp Modsigelse. At han,
som han ældedes – han stod som Professor indtil sit 85. Aar –,
vanskelig kunde følge med, siger sig selv. Efterhaanden løb
Videnskaben vel endog fra ham; men derfor skal det dog ikke glemmes,
at han har været T. Brahes mest trofaste Discipel og Medarbejder.
At han delte sin Læremesters Tro paa Astrologien, tilgive vi ham
gjærne. Mærkelig nok gav han sig ogsaa af med Skolespørgsmaal,
og Langebek tillægger ham en «Idea dispositionis historiarum Danicarum»,
der dog næppe nu er kjendt. Han synes at have bevaret
sit vesterjyske Maal, hvis den karakteristiske Anekdote er paalidelig,
i Følge hvilken han efter sin Hustrus Død (1637) skal have sagt:
«Nu vil a raade, Dorthe raadte før». Selv døde han efter et Par
Aars Svagelighed, mæt af Dage, 8. Okt. 1647. Hans 2 Sønner
vare døde tidlig; en Dattersøn bar hans Navn. Inden sin Død
oprettede han et Legat til bedste for en Student fra Lemvig Skole.
Vinding, Acad. Haun. S. 212 ff.
Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 III.
Jydske Efterretninger 1771, S. 297 ff.
H. F. Rørdam.
– C. S. Longomontanus var Tyge Brahes ypperste Discipel
og hans ivrigste Medarbejder, særlig ved Udarbejdelsen af Stjærnekatalogen
og Maanetheorien. Paa Hven, siger han, tog jeg stadig
Del i Urania-Arbejdet, ja forestod det endog for en stor Del.
Efter i 1605 at være kommen til Kjøbenhavn anskaffede han nogle
Instrumenter, faa, men ikke mindre gode end de, der havde været
paa Hven, for at fortsætte og supplere de paa Hven gjorte Iagttagelser,
og i 1622 fremkom han med sit store Værk «Astronomia
Danica», en samlet Fremstilling af Astronomien, baseret væsentlig
paa danske, d. e. T. Brahes og egne, Iagttagelser, Theorier og
Fremgangsmaader. Han realiserede derved en Plan, som T. Brahe
omtaler i sine Breve, men ikke havde faaet fuldendt. Var et
saadant Værk fremkommet i T. Brahes Tid, vilde det have haft endnu
langt større Betydning. Men siden T. Brahes Død var der
fremkommet 3 nye Faktorer, der maatte give Astronomien en delvis ny
Form, nemlig Logarithmerne, Kikkerten og de Keplerske Love. L.
omtaler Nepers «beundringsværdige» Logarithmer, men foretrækker
den paa Hven benyttede vidtløftigere Methode til Forvandling af
Multiplikation og Division til Addition og Subtraktion, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
