Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynar, Roehus Friedrich Greve, 1708-81, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Lübbenau i det kursachsiske Lausitz. Da Faderen tidlig døde,
satte Moderen, en født Komtesse Windischgrätz, ham i Huset
hos Grev Henrik XXIV af Reuss-Plauen for sammen med dennes
jævnaldrende Søn, Henrik VI, at forberedes til Universitetet. Ved
det lille grevelige Hof i Køstritz fik L. en fortræffelig, i Formen
noget pietistisk, Opdragelse; han tilbragte derpaa 4 Aar med grundige
Studier af Historie og Statsvidenskaber ved Universiteterne i
Jena og Halle, ledsagede 1730 sin Svoger, den svenske Gehejmeraad,
Grev Putbus, paa en Rejse gjennem Danmark til Sverige, med
hvis Forfatnings- og Partiforhold han gjorde sig nøje bekjendt, og
tiltraadte endelig i det følgende Aar sammen med den unge Grev
Reuss en længere Rejse omkring i Tyskland, Holland, Frankrig og
England, paa hvilken han besøgte de fremmede Hoffer og kom i
nærmere Berøring med Datidens ledende Statsmænd. I 1733 var
han saaledes udmærket godt forberedt til at indtræde i Statstjeneste,
og da den ældre Grev Reuss netop den Gang befandt sig ved
det danske Hof, hvor han stod i stor Anseelse, bestemte baade L.
og den unge Reuss sig til at træde i dansk Tjeneste; den sidste
blev senere Amtmand i Sorø og Overhofmester ved Akademiet,
den første ansattes i tyske Kancelli og bestemtes til diplomatisk Tjeneste.
Allerede i det følgende Aar betroede Christian VI ham en
Familiesendelse til Fyrstinden af Ostfriesland, og han skilte sig saa
godt fra dette Hverv, at han, der endnu kun var 27 Aar gammel,
udnævntes til Gesandt i Stockholm, hvorhen han begav sig i 1735
efter først at have holdt Bryllup med en Datter af sin Plejefader.
Vort Forhold til Sverige var godt, og L. sluttede sig nøje til
Arvid Horn og støttede af al Magt dennes maadeholdne og
forsigtige Regering mod Hattepartiet og det franske Gesandtskab.
Men 1738 sejrede Hattene, og L. forudsaa rigtig, at Følgen deraf
snart vilde blive en Krig med Rusland, der, hvad enten Sverige
gik sejerrigt eller overvundet ud af den, vilde kunne blive meget
farlig for Danmark. Hattenes Sejer havde imidlertid forinden en
anden og mere personlig Følge for L. Han var traadt for meget
frem i Striden, og hans skarpe og vittige Tunge havde ikke skaanet
Modstanderne. Allerede 1737 havde den franske Regering søgt at
faa ham fjærnet fra Stockholm, men strandede den Gang paa Horns
Modstand. I 1739 gjentog det franske Udenrigsministerium sin
Begjæring i Kjøbenhavn, og under de forhaandenværende Omstændigheder
var Kongen saa meget mindre utilbøjelig til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
