Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynar, Roehus Friedrich Greve, 1708-81, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imødekomme den, som han selv ikke var ret tilfreds med sin Gesandt,
der «altid havde saa mange Kunster i Hovedet», og til hvis
politiske Forudsigelser han heller ikke satte synderlig Lid. Saaledes
blev L. da kaldt tilbage, og hvor nødig han selv end vilde det,
maatte han forlade Stockholm i Sommeren 1740. Men forinden
havde Udsigten til det forestaaende Tronfølgervalg fremkaldt Haabet
hos den danske Regering om, at Udfaldet kunde blive en fornyet
Union mellem de nordiske Riger. L. havde altid været en afgjort
Tilhænger af en nær Forbindelse mellem Sverige og Danmark-Norge,
men den maatte efter hans Mening, for Tiden i det mindste,
indskrænke sig til en fast defensiv Alliance, og uden at bekymre
sig om, hvorvidt det vilde behage hjemme, udtalte han i sine
Indberetninger meget bestemt, at det vilde være saa godt som umuligt at
tilvejebringe en egentlig Union og endnu umuligere at opretholde den.
Der var for Tiden ingen diplomatisk Post ledig, som man
kunde tilbyde ham, og indtil videre maatte han lade sig nøje med
at anvendes i den indre Tjeneste. Han kunde dog ikke beklage
sig, thi efter i en kort Tid at have været ansat ved Overretten i
Gottorp og derefter som Amtmand udnævntes han til Kansler og
Regeringspræsident i Holsten. Men, hvor anselig denne Stilling
end var, vedblev hans Hu dog at staa til diplomatisk Virksomhed,
og det lykkedes ham endelig ved sine Forbindelser ved Hoffet i
1749 at blive kaldt til Kjøbenhavn for under Schulins Ledelse at
udarbejde den gottorpske Mageskiftetraktat med den svenske
Tronfølger Adolf Frederik og den tilhørende Cessionsakt, og da dette
Arbejde var tilendebragt, sendtes han som Gesandt til Petersborg
i Slutningen af 1749.
Hovedformaalet for hans Sendelse var at berolige den russiske
Regering, der var meget misfornøjet med, at den svenske
Mageskiftetraktat uden dens Vidende var kommen i Stand under fransk
Mægling, og end mere med, at samtidig den fransk-danske Subsidietraktat
var bleven fornyet, hvorved den mistænkte den danske
Regering for at have bundet sig fastere til Frankrig. Med sin
sædvanlige Dygtighed vidste L. i den Grad at vinde Bestuschev, den
russiske Storkansler, med hvem han havde været Kollega i
Stockholm, at denne ikke blot opgav al sin tidligere Mistro, men end
yderligere gjorde Alliancen med Danmark til et Hovedpunkt i sit
politiske System, som han derfor var villig til at sikre ved at fjærne
enhver Kilde til Strid mellem de 2 Stater. Men imidlertid var
Schulin død 13. April 1750, og da J. H. E. Bernstorff, hvem Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
