- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
528

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynar, Roehus Friedrich Greve, 1708-81, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ønskede at udnævne til hans Efterfølger som Udenrigsminister, ansaa
sig for bunden ved et tidligere Løfte til Prinsen af Wales, blev L.
designeret til denne Post, og i et Privatbrev underrettede den
interimistisk fungerende Udenrigsminister, Grev Berckentin, ham om
denne Kongens Hensigt. Samtidig modtog han sin Rappelskrivelse.
Men da han meddelte den til Storkansleren, forsikrede denne ham,
at Storfyrsten nu var villig til at afgjøre sine Stridigheder med

Danmark, og opfordrede Ham indstændig til ikke at forsømme
en saa gunstig Lejlighed til at fjærne den eneste Fare, som truede
en varig Alliance mellem de 2 Lande. Denne Udsigt til at kunne
tiltræde sin nye Værdighed efter at have vundet en saa vigtig
diplomatisk Sejer var alt for fristende for L. Med Regeringens
Samtykke udsatte han altsaa sin Afrejse, og i alt for stor Tillid til
Storkanslerens Løfter, hvis Upaalidelighed dog var ham vel bekjendt,
og til Storfyrstens holstenske Raadgiveres ubestemte og interesserede
Forsikringer lod han sig da efterhaanden drage dybere og dybere
ind i en Forhandling, uden at Pechlin, med hvem han forhandlede,
havde faaet nogen Fuldmagt dertil af sin Herre, og uden engang at
have nogen Sikkerhed for, at Storfyrsten overhovedet var villig til
at gaa ind paa noget Mageskifte, og det uagtet han selv fra
Begyndelsen af havde indset, at disse 2 Betingelser maatte være
tilstede, før nogen Forhandling kunde begynde. Saaledes enedes til
sidst han og Pechlin om et fuldstændigt Traktat for slag, som han
25. Dec. indsendte til Kjøbenhavn. Vel lykkedes det endelig Pechlin
at faa Fuldmagt af Storfyrsten, der hidtil ikke havde vidst noget
om disse hemmelige Forhandlinger, men da saa Traktatforslaget
forelagdes ham, forkastede han alt, tog Fuldmagten tilbage og
erklærede, at han aldrig vilde høre noget om et Mageskifte.
Saaledes var da hele Forsøget strandet, men dets Følger udebleve ikke.
For den danske Regering var Udsigten til at komme til en mindelig
Overenskomst med Storfyrsten bleven ringere end nogen Sinde, og
skulde en ny Forhandling en Gang i Fremtiden blive mulig, vilde
Danmark vanskelig kunne komme bort fra de i flere Henseender
meget byrdefulde Forpligtelser, som Traktatforslaget paalagde det,
hvorimod Storfyrsten selvfølgelig ikke i nogen Maade var bunden
ved Pechlins uavtoriserede Indrømmelser. For L.s Vedkommende
kostede disse Forhandlinger ham Udenrigsministerposten, thi
imidlertid var Bernstorff bleven fri ved Prinsen af Wales’ Død, og
Kongen var da vendt tilbage til sit oprindelige Valg af ham til
at blive Schulins Efterfølger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free