Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttichau, Cæsar Læsar, 1709-87, Officer - Lüttichau, Frederik Christian Tønne Rigsgreve, 1744-1805, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det hippologiske som paa det taktiske Omraade. Han døde 24. Juni
1787. Gift 1. (4. Avg. 1746) med Eleonore Christine Marie v.
Dinklage (d. 10. Juni 1758), Datter af E. H. J. v. D. til Schulenburg
i det osnabrückske; 2. (1771) med Cathrine Agnes Lüttichau (f. 1.
Dec. 1731 d. 25. Jan. 1799), Datter af hans Broder Generalmajor
Wulf Caspar L. til Lerchenfeld osv.
H. W. Harbou.
Lüttichau, Frederik Christian Tønne Rigsgreve, 1744-1805, Godsejer,
var født 20. Marts 1744 og Søn af Generalmajor Chr.
Ditl. L. Efter først at have været Officer og bragt det til at blive
Kapitajn ved Dragonerne foretog han en Udenlandsrejse, studerede
i Gøttingen og blev Dr. juris i Oxford (1768). Senere træffe vi
ham som Godsejer i Jylland, hvor han paa de store Landboreformers
Tid ejede Aakjær og Dybvad. Han havde et godt Navn
som Godsejer, men tilhørte i sin Opfattelse af Landboforholdene
den Slægt af Herremænd, der mente, at ikke blot deres eget, men
ogsaa Landets Velfærd beroede paa Bevarelsen af den nedarvede
Beskyttelse for Proprietærerne, baade hvad Afsætningen af det
producerede Korn og hvad Arbejdskraften paa deres Godser angik.
Lige saa kras som han var i sin Opfattelse af denne Sag, lige saa
hensynsløs var han i sin Holdning over for dem, der her stode
paa et andet Standpunkt. I det hele var han en lidenskabelig
Mand, der mindst af alt tænkte paa at veje sine Ord; men man
maa lade ham, at han havde Mod til at vedkjende sig sin
Overbevisning, selv om han vidste, at det kunde faa ubehagelige
Virkninger for ham selv. Skjønt han i Følge sin Opfattelse af
Landboforholdene maatte antages at staa de Grundsætninger nær, der
havde Magten i den saakaldte Guldbergske Tid, ragede han dog
netop i de Aar flere Gange uklar med Regeringen. Han gik blandt
andet i et jysk Tidsskrift, «Viborg Samler», saa lidenskabelig løs
paa den Fremgangsmaade, der fulgtes ved Undersøgelser om ulovlig
Brændevinsbrænding, at han maatte betale en Bøde paa 1000 Rdl.
for at undgaa retslig Tiltale (1773), og ganske kort Tid førend det
Guldbergske Ministerium faldt, havde han Mod til i en Skrivelse til
Kongen paa den krasseste Maade at angribe det hele System, der
fulgtes med Kabinetsordrer.
Derimod var hans Kamplyst meget ilde anvendt i det store
Landbospørgsmaal. I lige Grad groft og taabelig angreb han
saaledes i det nylig nævnte Tidsskrift (1786) den bekjendte Martfeldt,
fordi han offentlig havde opfordret Kronprinsen til at ophæve det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
