Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüttichau, Frederik Christian Tønne Rigsgreve, 1744-1805, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gamle Forbud af 1735 imod Indførsel af fremmed Korn i Danmark
og det søndenfjældske Norge. Men i endnu højere Grad kom han
dog i Lidenskab ved de gjennemgribende Landboreformer fra
Aarene 1787 og 1788. Han sluttede sig derfor med Iver til den
Bevægelse blandt de jyske Proprietærer, der bragte en stor Mængde
af dem – 103 i Tallet – til i Sommeren 1790 at lade overrække
baade Kronprinsen og hans Svigerfader, Landgrev Carl, et saakaldt
«Tillidsskrift», henholdsvis paa Dansk og Tysk. L. dannede
tillige med Kammerherre Beenfeldt (II, 34) den Deputation, der
overbragte dette «Tillidsskrift» til de ovennævnte fyrstelige Personer
paa Slottet Louisenlund ved Slesvig, hvor Kronprinsen den Gang
opholdt sig hos Svigerfaderen.
Til Trods for det meget loyale Navn, denne Proprietæradresse
bar, indeholdt den en voldsom Klage over Reformerne, der
stempledes som saa fordærvelige, at de vilde bringe Landet nær til sin
Undergang og gjøre Efterslægten ulykkelig. Kronprinsen, der strax
havde udtalt til Deputationen, at, «hvad der var befalet ved kongelig
Anordning, ikke kunde forandres», blev i høj Grad opbragt, da
han lærte Skriftets Indhold nærmere at kjende, og med hans
Tilladelse skrev Colbjørnsen (IV, 30) da sit berømte Flyveskrift:
«Betragtninger i Anledning af en Del jyske Jorddrotters Klage», hvori
han paa den blodigste Maade hudflettede Tillidsskriftet og dem,
der havde underskrevet det. Under den hidsige Kamp i Pressen,
der blev Følgen heraf, traadte L. frem som Colbjørnsens mest
forbitrede Modstander ved et Flyveskrift, der havde til Titel:
«Fuldkommen Bevis, at Hr. Etatsraad Colbjørnsen ved sine Betragtninger
over de jyske Proprietærers Tillidsskrift har fornærmet den oplyste
Menneskehed, den borgerlige Frihed og det danske Folk». Det
var de skjæveste Domme og de utilladeligste Grovheder, som hans
Had til Colbjørnsen bragte ham til at udslynge imod denne. Da
saa Regeringen, der helt stod paa Reformvennernes Side, lod en
Kommission anstille Undersøgelser om, hvorledes det hang sammen
med Tillidsskriftets Underskrifter, bragte dette atter L. i Kog, og han
brugte nu skriftlige Ytringer om Colbjørnsen, der bevirkede Sagsanlæggelse
fra dennes Side imod ham. Han blev dømt til en Bøde paa
1000 Rdl., og dertil kom, at Regeringen (1791) som Straf for hans
Optræden over for den nylig nævnte Undersøgelseskommission fratog ham
Kammerherrenøglen, der var bleven tildelt ham i Aaret 1780. Dette
gik ham saa nær til Hjærte, at han i et Brev til Kronprinsen ikke
alene klagede over onde Menneskers Fjendskab, men endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
