Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686-1740, Officer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underhandler ved den Katastrofe, der ramte Svenskerne
efter Slaget ved Pultava, var med i en lignende
Stilling ved den næste store Ulykke, hvormed de bleve
hjemsøgte, nemlig Stenbocks Kapitulation 1713 ved
Tønning. En endnu større Virksomhed udfoldede han, da
selve denne Fæstning overgav sig (7. Febr. 1714). Her
var han afgjort den, der drev hele Forhandlingen med
Byens Kommandant. Han skrev i den Anledning, at hans
Rejse der ned ved denne Lejlighed havde været den
lykkeligste, han nogen Sinde havde gjort. Det stod
strax klart for ham, hvor usigelig vigtigt det Fund af
Aktstykker var, der blev gjort ved Byens Overgivelse,
da det tydelig godtgjorde den gottorpske Regerings
Nevtralitetsbrud.
Den Holdning, L. havde vist ved disse Lejligheder,
gav Frederik IV et rigtigt Indtryk af, at der
boede en Diplomat i ham. Det var derfor ham, der i
Begyndelsen af 1719 og derefter i 1720 blev sendt
til Stockholm for at drive de Underhandlinger, som
omsider førte til den store nordiske Krigs Afslutning
ved Frederiksborgfreden. Men ogsaa derefter blev
der god Brug for ham. Stillingen i Norden, og man
kan sige: i det hele i Evropa, var i nogle Aar meget
spændt, og vort Fædreland havde næppe faaet Ende paa
Krigen med Sverige, førend det blev stærkt truet af
Rusland. Under disse Forhold fik det nye Kongerige
Preussen baade paa Grund af sin forholdsvis stærke
Militærmagt og sin geografiske Beliggenhed megen
Vigtighed for Kong Frederik, og det var derfor et
Vidnesbyrd om stor Tillid til L., at han valgte at
bruge ham som sin Statsafsending i Berlin. L. kom der
til i Febr. 1722, og han blev der indtil Efteraaret
1726. Et Par Maaneder efter sit Komme til Preussen
blev han Danebrogsridder (16. April 1722).
Han udfyldte sin Plads ved det preussiske Hof med
Dygtighed. Hans Depecher gjøre et særdeles godt
Indtryk, de ere baade omhyggelig affattede og livlig
skrevne; han forstod at bruge sine Øjne, havde Evne
til at faa gode Forbindelser, var virksom og havde
et klart Blik, saaledes at han i det hele opfattede
den politiske Stilling rigtig. Det var ogsaa med
stor Energi, at han arbejdede paa at drage Preussen
bort fra Rusland. En betydelig Fordel havde han i
sin vindende Personlighed. Som han var en anselig,
statelig Mand, saaledes havde han noget frisk og
hyggeligt ved sig og et næsten aldrig svigtende godt
Humør - Egenskaber, hans Hustru, at slutte efter flere
af hendes Breve, synes at have delt med ham. Han var,
hvad der i en Virksomhed som hans kunde have sin
Betydning, en fortræffelig Selskabsmand. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
