Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686-1740, Officer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekjendte svenske Statsmand Karl Gustaf Tessin udtalte
senere om ham, at han aldrig havde kjendt en Mand, der
havde flere daarlige Malerier paa sine Vægge og bedre
Vine i sin Kjælder, og han betegnede ham som «den
personificerede Glæde». Hans Lyst til Skjæmt kunde
i hans yngre Dage have et endog meget drøjt Præg,
et Træk, der minder om, at vi ere i den Holbergske
Tid; men senere giver den kun hans Breve et vist
jovialt Præg. Om det saa var under hans Ophold i
Sverige ved den store nordiske Krigs Slutning, paa
en Tid, da Svenskerne nærede et Had imod de danske,
der overgaar enhver Beskrivelse, kom han i et saa
venligt Forhold til flere svenske Herrer og Damer,
at man, af hans Breve at dømme, skulde tro, at man var
i vore Dage. Al denne Omgængelighed og Livlighed var
ikke blot forenet med en betydelig Intelligens, men
ogsaa med alvorlig Pligtfølelse og stor Arbejdsevne.
Et Held maa det vistnok kaldes, at den daværende,
i flere Henseender brave, men tillige brutale
og pirrelige preussiske Konge, Frederik Vilhelm,
syntes udmærket om ham, og det ejendommelig nok,
uagtet disse Følelser aldeles ikke gjengjældtes fra
hans Side. Kongen vilde blandt andet absolut have ham
med i sit den Gang bekjendte Tobaksselskab, saaledes
at L. af Hensyn til ham holdt det for nødvendigt
at lægge sig efter at ryge Tobak. Ogsaa var det med
en paafaldende Aabenhed, at Frederik Vilhelm under
timelange Samtaler og Rideture udtalte sig for ham
om sin Politik.
Hvor stor en Velvilje L. end mødte ved
Berliner-Hoffet, attraaede han dog efterhaanden stedse
mere at komme bort der fra, nærmest af økonomiske
Grunde, da Gagen ikke vilde strække til, og det ikke
var muligt at faa den sparsommelige Frederik IV til at
forhøje Lønningen. Omsider naaede han at blive kaldt
hjem, som det synes ved at faa Dronning Anna Sophie og
hendes Søster Storkanslerinden Grevinde Holstein til
at interessere sig derfor. Han blev da Stiftamtmand
i Aarhus. Om han for øvrigt herved fik det Embede,
han ønskede, er tvivlsomt. Medens han i Aarene
1726-30 passede sit Stiftamtmandsembede, var det,
at der udviklede sig en ret skarp Modsætning imellem
dem, der hørte til Dronning Anna Sophies Kreds, og
Kronprins Christians Venner. Iblandt de sidste stode
flere, som Chr. Ludvig Plessen og Ivar Rosenkrantz,
L. nær, og han var i disse Aar ikke synderlig vel
anskreven ved Hove. Men Frederik IV havde dog ikke
tabt sin gamle Tro paa hans diplomatiske Dygtighed,
og da det i Begyndelsen af 1730 var kommet til en
alvorlig Spænding imellem Preussen og England,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
