Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tankearbejde og kraftigste Idébeaandelse. Han imødekom baade
Troens og Erkjendelsens Trang og viste hen til begges Forening i
den ene og samme aabenbarede Sandhed. Paa denne Højde kunde
Tilslutningen naturligvis ikke holde sig, da Nyhedens Tillokkelse
tabte sig, og da andre Interesser og Aandsretninger gjorde sig
stærkt gjældende i den offentlige Mening, ogsaa i de Lag, han
nærmest henvendte sig til; men lige til sin Fratræden fra
Universitetet vedblev han at udøve en særlig Tiltrækning paa de studerende.
Det kunde herefter synes dobbelt mærkeligt, at den Tanke en Tid
(1844, se Brevvexlingen med Dorner) ikke var ham fremmed, at
han kunde blive kaldet til et tysk Universitet. Men dette havde
sin Grund i hans økonomiske Stilling, i det han vel i 1840 var
bleven Professor extraordinarius, men først 1850 rykkede frem til
Professor ordinarius. Det var den samme Grund, der ledede ham
til ved samme Tid at søge Herlufsholms Præstekald. Men Kong
Christian VIII gjorde Ende paa denne Usikkerhed ved at overdrage
ham Embedet som Hofprædikant ved Siden af Professoratet (1845).
Ved Universitetet omfattede hans Forelæsningscyklus den kristelige
Dogmatik (første Gang under Navnet «spekulativ Dogmatik»),
Symbolik, Ethik, det lutherske Lærebegrebs Historie, den nyere Filosofis
Historie, Marcus-Evangeliet, Galater- og Efeser-Brevet og til sidst
(1853-54) praktisk Theologi. – Af hans Forelæsninger i det
filosofiske Fakultet over Moralfilosofien for de yngste studerende
fremgik hans «Grundrids til Moralfilosofiens System», der udkom 1841,
samme Aar, som Vakancen og dermed hans Hverv ophørte. Dette
lille Skrift indtager i Henseende til systematisk Sluttethed og
prægnant Fremstilling en høj Plads’ inden for M.s Produktion. Hans
Tilslutning til Hegel er her paa sit højeste, hvilket noksom giver
sig til Kjende baade i selve Begrebsudviklingen og især i Fortalen.
Hans øvrige Forfatterskab i den første Periode af hans
Universitetstid bestod væsentlig i de 2 Skrifter «Mester Eckart, et
Bidrag til at oplyse Middelalderens Mystik» (1840) og «Den
kristelige Daab, betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal»
(1843). Det første var oprindelig bestemt til Afhandling for den
theologiske Doktorgrad ved Universitetets Fest for Christian VIII’s
Kroning; men det theologiske Fakultet i Kiel besluttede forinden
at tildele ham Æresgraden i samme festlige Anledning, hvorfor
Bogen udkom med Dedikation til dette. De 2 Skrifter kunne paa
en Maade siges at supplere hinanden og vise Sundheden i M.s
theologiske Standpunkt: paa den ene Side Fordybelsen i Sjælens indre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
