Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Johann Heinrich Elias, 1766-1839, Rentekammerdeputeret, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krydstoldvæsenet, gjorde derefter nok et Togt til Vestindien og et Togt
med Kadetskibet. Senere førte han Dampskibet «Kiel». Som Chef
for Vagtskibet paa Elben ydede han 1842 virksom og kraftig
Assistance ved den store Ildebrand i Hamborg og erholdt i den
Anledning en Æresmedaille. 1846-47 førte han Briggen «Mercurius»
paa Togt til Island, Guinea og Vestindien.
I den 1. slesvigske Krig ansattes M. som Chef for Fregatten
«Gefion», og med dette Skib deltog han i den for Landet og
Marinen saa sørgelige Kamp paa Ekernførde Fjord 5. April 1849.
Angaaende de nærmere Enkeltheder ved Slaget henvises til V, 567;
det skal her kun anføres, at M., uagtet han maatte overgive sig
med Fregatten efter et betydeligt Mandefald, ved den senere
nedsatte Krigsret blev frikjendt «som en ærekjær Officer, der har
udvist Mod, Kjækhed og Udholdenhed, og som ikke har strøget sit
Flag, førend «Gefion» var i en saadan Tilstand, at ethvert Haab
om Frelse for samme var tabt». – 1850 var M. Chef for Fregatten
«Havfruen» paa Blokade for Elbmundingen. 1852 konstitueredes
han et Aars Tid som Havnekapitajn i Kjøbenhavn og havde her
Lejlighed til at gjøre sig gjældende baade som Administrator og
ved sine Opmaalinger. 1855 var M. Chef for Linjeskibet
«Valdemar ». I Begyndelsen af Treserne var han gjentagne Gange
Flaadeinspektør; derimod erholdt han under Krigen 1864 ingen aktiv
Tjeneste, men virkede som Formand for Priseretten, i det han allerede
den Gang led af en generende Tunghørighed. 1869 fik han Titel
af Kommandør. Han døde 17. Nov. 1875. – M. blev 1831 gift
med en Søster til Gehejmeraad Hall (VI, 493), Karen Cecilie H.
(f. paa Christianshavn 1. Juli 1807, d. 18. Febr. 1870).
M. var som Officer en udmærket Type for den gamle Skole.
Pligtopfyldende til det yderste, stræng, men retfærdig savnede han
dog ikke et vist Anstrøg af Lune, der gjorde ham afholdt af sine
underordnede. Som Sømand og Manøvrist omtales han endnu som
en af de mest fremragende Officerer, Marinen har besiddet.
C. With.
Meyer, Johann Heinrich Elias, 1766-1839, Rentekammerdeputeret, Mathematiker,
blev født 7. Jan. 1766 i Brunsvig og var Søn
af Klosterforvalter ved Abbediet Gandersheim Johann Christian M.
og Cathr. Wilhelmine Philippine f. Bode. Han studerede i
Helmstedt, var en Tid Huslærer i Holsten, blev 1791 Dr. phil. ved
Universitetet i Kiel og begyndte kort efter at holde Forelæsninger
og Øvelser som Privatdocent. 1796 udnævntes han til Adjunkt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>