Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meyer, Johann Heinrich Elias, 1766-1839, Rentekammerdeputeret, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det filosofiske Fakultet der og fik derved (i Henhold til Indfødsretslovens
Bestemmelser) dansk Naturalisationspatent. Allerede det
følgende Aar kom han til Kjøbenhavn, i det han i. Nov. 1797
blev Renteskriver i det 2. holstenske Kontor i Rentekammeret; fra
1811-15 var han tysk Sekretær i Kammerkancelliet, men var
allerede 1814 bleven Kommitteret i Rentekammeret, hvor han 1827
blev 5. Deputeret, samtidig med at han blev 7. Deputeret for
Finanserne (1831 henholdsvis 2. og 5. Deputeret). Men foruden denne
Embedsgjerning udfoldede han ogsaa anden Virksomhed, hvorved
Regeringen tog Nytte af hans ualmindelige Arbejdsevne og
omfattende mathematiske Kundskaber, i det han blev Medlem af
Komiteen til Undersøgelse af alle private Forsørgelses- og
Understøttelsesselskaber; dette Hverv omfattede han med den største
Interesse lige til sin Død. 1813 blev han beordret til sammen med
Navigationsdirektør Wleugel at undersøge den almindelige Enkekasses
og den almindelige Forsørgelsesanstalts Tilstand, i 1815 blev han
Medlem af en ny Kommission til Ordning af Forsørgelsesanstalten,
og s. A. blev han (ulønnet) Medlem af Direktionen for den
almindelige Enkekasse «med Forpligtelse til at forfatte alle de mathematiske
Kalkuler og, naar det behøvedes, nøje at undersøge Kassens
Tilstand». Det overordentlig store Arbejde, han her udførte, viser,
at han stod paa Højden af sin Tids Videnskab; saafremt Forslag,
som han fremkom med: Præmiebetaling i Steden for Kapitalindskud
og nye Dødelighedstariffer, – som først længe efter hans Død
bragtes til Udførelse – vare blevne fulgte, havde Enkekassen ikke
faaet en saa sørgelig stor Underbalance.
M., der i 1821 blev Medlem af den bestandige Justitskommission
for Klasselotteriet, modtog mange Beviser paa Regeringens
Anerkjendelse: han blev 1805 Kammerraad, 1812 Justitsraad, 1817
virkelig Etatsraad, 1831 Konferensraad og 1836 Kommandør af
Danebrog. Han døde 23. April 1839 i Kjøbenhavn. – 28. Sept.
1798 blev han gift i Kiel med Anna Christiana Augusta Schlüter
(f. der 3. Marts 1772, d. 22. Marts 1836), Datter af Skovfoged Peter
Fried. S. og Margrethe Eisabe f. Schultz.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius og Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I, 183.
Livsforsikringsanstaltens Festskrift 1892.
Neuer Nekrolog der Deutschen XVII.
Sofus Elvius.
– J. H. E. Meyer har leveret et større forsikringsmathematisk
Arbejde: «Allgemeine Anleitung zur Berechnung der Leibrenten
u. Antwartschaften» I-II (1823). Det er nærmest bygget paa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>